Reportage: Massakren i Belo Horizonte

DR Sportens udsendte var på plads på stadion, da brasilianerne oplevede de mest ydmygende 90 minutter i nationens fodboldhistorie.

David Luiz gemmer sit ansigt efter tyskernes syvende scoring. (Foto: CHRISTOPHE SIMON © Scanpix)

Forventningerne til de nationale helte er enorme på Estadio Mineirao, der er klædt helt i gult. Man fornemmer virkelig, den ubetingede brasilianske optimisme - skaden til Neymar og karantænen til anfører Thiago Silva vil ikke få nogen betydning for kampens udfald fortæller min sidemand mig, da jeg tre kvarter inden kickoff indfinder mig på min plads til Brasiliens VM-semifinale mod Tyskland.

Kort efter bliver de to mandskabers startopstilling præsenteret på stormærmene og det største bifald tilfalder den lille kantspiller Bernard, som træner Luiz Felipe Scolari en smule overraskende har foretrukket som afløser for Neymar.

Olé, olé, olé, ole,ola, Neymar, gjalder det ud over stadion, da den mexicanske dommer Marco Rodriguez fløjter opgøret i gang. Og Neymar er massivt til stede på lægterne. Flere tusinde fans har nemlig valgt at iføre sig masker med superstjernens ansigt på.

Stilhed

Efter elleve minutters spil bliver der pludselig bomstille på Estadio Mineirao. Thomas Müller kan helt umarkeret sparke Tyskland i front. Brasilianerne rundt omkring mig ligner alle nogen, som ikke rigtig tror på det, de lige har set.

Hurtigt begynder Brasil, Brasil, Brasil-råbene at gjalde, som støtte til de gulklædte helte, der med bøjede hoveder går mod midterlinjen for at give bolden op.

Kort tid efter tackles Marcelo på lovlig vis i feltet af en tysk forsvarsspiller, men 95 procent af folk på stadion har set et straffespark. Der vinkes, peges og råbes voldsomt ned mod den mexicanske dommer. Alle folk står op nu.

De seks sorteste minutter i Brasiliens fodboldhistorie

I det 23. minut spilles brasilianerne helt tynde. Miroslav Klose får i to omgange bolden ind bag Julio Cesar.

Lazio-angriberen er dermed alene i front med 16 mål på listen over VM-slutrundens bedste målskytter gennem tiden. Meget passende at distancere Ronaldo på listen i et opgør mod netop Brasilien, hvor Ronaldo selv sidder på stadion.

- Brasil, Brasil, Brasil-råbene lyder hurtigt igen ned mod de gulklædte hjemmebanefavoritter. Denne gang med langt mindre styrke. Folk rundt om mig virker som om, at de er i chok.

Minuttet efter 2-0-scoringen øger Toni Kroos til 3-0. Stilheden er igen larmende inden en flok går i gang med at råbe Puta, Puta, Felipao, ned mod træner Scolari.

En brasiliansk fan har svært ved at forstå, hvad han er vidne til. (Foto: THOMAS EISENHUTH © Scanpix)

Toni Kroos skal kun bruge yderligere to minutter, før han igen har sendt bolden i de brasilianske netmasker. Denne gang i et nærmest tomt mål. Det er svært at forstå, det der sker nede på grønsværen lige nu.

I det 29. minut gør en overdådigt spillende Sami Khedira det til 5-0. Ydmygelsen er total, og vi er ikke engang en tredjedel inde i kampen. En kvinde bag mig begynder at græde.

Minder om showkamp

Jeg sidder og tænker, at det er underligste 30 minutter jeg har oplevet på et fodboldstadion i mit liv.

De rød-og sortklædte tyskere har indtil videre mest af alt lignet en fodboldens pendant til basketballholdet Harlem Globetrotters. I deres opvisning, har brasilianerne så ageret de pinlige modstandere, der tager sig godt betalt for bevidst at lade sig ydmyge aften efter aften.

Kort før pausen tager en skaldet herre i en Brasilien-trøje sin rygsæk på og viser med nogle voldsomme armbevægelser, at han har set nok. Han går råbende mod udgangen.

Pibekoncert

Pausefløjtet fra dommer Rodriguez lyder, og en gigantisk pibekoncert bryder ud.

Et par fyre går hen og slår et par gange til et hegn, mens en kvinde slår ud armene og ryster på hovedet, mens hun griner.

Et par gange i løbet af pausen opstår der tumult i nærheden af, hvor jeg sidder. Begge gange er det to mænd i brasilianske landsholdstrøjer, der er oppe at toppes. Et par muskuløse vagter får skilt de ophidsede mænd fra hinanden.

Kort inde i anden halvleg er folk tilbage på deres pladser. Alle sidder ned nu. Chelsea-spilleren Oscar får en kæmpe chance og mine sidemænd springer op af sæderne. Neuer i det tyske mål redder og der rystes på hovederne.

Samme scenarie gentager sig minuttet efter, hvor Paulinho har en dobbeltchance. Manuel Neuer ligner ikke en mand, der har tænkt sig at lukke mål ind i aften.

Angriberen Fred forsøger sig med forkølet afslutning af råbene hagler ned mod ham. De er vist ikke ment positivt.

Tysk hyldest

Folk rundt om mig begynder pludselig at klappe. Årsagen er, at indskiftede Andre Schürrle med godt tyve minutter igen har bragt tyskerne på 6-0. De ironiske klapsalver afløses hurtigt af nye Puta-råb rettet mod Scolari.

En brasiliansk fan har svært ved at forstå, hvad han er vidne til. (Foto: FABRICE COFFRINI © Scanpix)

Ti minutter senere er Schürrle på spil igen. Denne gang hakker han med venstreskøjten bolden ind til 7-0 via den forreste trekantsammenføjning. Alle rejser sig og klapper. Delvis i respekt for tyskerne, men også for at markere skuffelsen over de gulklædte landsmænds præstation på grønsværen.

Kort før tid går Bastian Schweinsteiger ind og sparker et målspark til Neuer, der befinder sig uden for feltet. Tyskerne har gjort nøjagtig som det passede dem i minutter, og denne episode er kun med til at bekræfte det indtryk.

Hele stadion hylder nu tyskerne med óle-råb, hver gang de lykkes med en aflevering.

I det 90. minut får Oscar lov til at pynte på resultatet. Flere brasilianske fans jubler rent faktisk over den ligegyldige scoring.

De sidste minutter ruller af sted og dommer Rodriguez kan langt om længe sætte en stopper for ydmygelsen.

Historisk

De brasilianske spillere og ledere samles i en rundkreds midt på banen, inden de klapper ud mod publikum. Der flyver buh-råb og bandeord gennem luften.

Men der er også til at forstå. Verdens største fodboldnation har tabt en VM-semifinale med hele 7-1 på hjemmebane. Ganske enkelt uhørt.

De brasilianske spillere går med bøjede hoveder mod kabinen og ligner nogen, der helst vil glemme, at denne dag nogensinde har fundet sted. I Brasilien er det desværre bare sådan, at man næsten husker de store nederlag bedre end de største sejre.

Det brasilianske landshold anno 2014 vil i fremtidige historiebøger nok omtales som et mandskab, der vanærede den fodboldgale nation.

Jeg prøver stadig at forstå, hvad jeg lige har været vidne til, da jeg rystet forlader jeg Estadio Mineirao i Belo Horizonte sammen med knap 60.000 mennesker klædt i gult - og de ligner alle nogen, der har overværet en begravelse.

Facebook
Twitter