Det 'catalanske galehus' slår revner - og FC Barcelona har ikke længere sit fortryllende spil at gemme sig bag

Skandalerne er haglet ned over FC Barcelona den seneste tid, og forestillingen om klubbens perfekte sammenhold styrter i grus.

Sådan et lejrbål, det kan altså noget. Siddende der side om side med fremstrakte hænder i flammernes skær, mens varmen brænder minder fast på nethinden.

For nogle besidder fodbold samme dragende, hypnotiserende effekt, og i årevis har et velplejet græstæppe midt i Barcelona været ikke bare catalanernes, men millioner af fodboldfans' lille fælles bålsted. Og brændeknuderne har navne som Johan Cruyff, Ronald Koeman, Michael Laudrup, Ronaldinho og Lionel Messi. Sammen med titlerne, trofæerne, pokalerne. De mange titler.

Der har - så at sige - været nok at varme sig på. Også så meget, at det har været let at abstrahere fra, når der i baggrunden gik ild i både telte og spejderhytte.

Men nu har flammerne efterhånden nået en højde, hvor de er umulige at ignorere. Klubben slår revner, siger Asker Hedegaard Boye, der er idéhistoriker, journalist og forfatter til flere bøger om fodbold. Og modsat tidligere har FC Barcelona ikke sit fortryllende fodboldspil at gemme sig bag.

- Grunden til, at vi ikke ved, at vi har oplevet det, er, at det ikke går fra nul til hundrede eller fra hundrede til nul. Barcelona er stadig en af de største, vigtigste og bedste klubber i Europa, men de er ikke exceptionelle længere. Engang var spillet på banen så godt og resultaterne så gode, at man ikke glemte skandalerne, men de indtog ikke hovedrollen.

Det gør de nu, og her har coronavirussets tryk på fodboldens pauseknap ikke haft en positiv effekt, mener Asker Hedegaard Boye.

Senest var der kroaten Ivan Rakitic, der følte sig behandlet som 'en sæk kartofler', da Barcelona i sommer forsøgte at skibe ham til Paris for at få brasilianske Neymar retur. Kort forinden pakkede seks bestyrelsesmedlemmer deres ting, smækkede med døren og i et åbent brev sendte skud i retning af klubpræsidenten Josep Maria Bartomeu.

- Det er nået hertil, fordi vi ikke vender den måde, klubben styres på, lød det blandet andet.

Ivan Rakitic følte sig dårligt behandlet af FC Barcelona, da den spanske klub i sommer brugte kroaten som lokkemad i en handel om at få Neymar tilbage. (Foto: Carl Recine © Scanpix)

Perler på FC Barcelonas i forvejen meterlange snor af skandaler. Øgenavnet 'det catalanske galehus' er altså ikke kommet over natten, siger Asker Hedegaard Boye.

- For mig er udtrykket 'et galehus' jo netop FC Barcelona. Det var den første klub, som fik det prædikat. Det er på mange måeder en virkelig problematisk klub internt, fordi der er så megt på spil. Klubben er, som de selv siger, 'Mes que un club' - mere end en klub. De er Cataloniens flagskib udadtil, ikke kun sportsligt, men også nationalt, politisk og kulturelt.

- Hvis man ser det lidt mere i et historisk perspektiv, så er det en klub, som altid har været dybt plaget af interne magtkampe, siger han.

Selv en mediesky Messi tog bladet fra munden

Det er svært at stikke en finger i jorden og sige, 'det var her'. Der har været mangt og meget bare det seneste halve år, men det begyndte for alvor at ulme i kølvandet på fyringen af førsteholdets daværende træner, Ernesto Valverde, i januar.

- Mange af spillerne var ikke tilfredse med Valverde, og de (spillerne, red.) arbejdede heller ikke meget, lød det efterfølgende fra Barcelonas sportsdirektør, Eric Abidal, i et interview med den catalanske avis Sport.

Som tidligere spiller i klubben kunne han 'dufte', at der var noget galt med forholdet mellem manager og omklædningsrum.

Den bemærkning fik stjernen over dem alle, Lionel Messi, til tasterne. Under halvanden time efter, at artiklen gik i luften, delte argentineren et screenshot på sin Instagram-profil, hvor han beskyldte Abidal for at smudse spillerne til og udfordrede ham til at sætte navne på sine anklager.

Det skulle vise sig ikke at blive sidste gang, hvor Lionel Messi følte trang til at stille sig frem og forsvare sig selv og det hold med hvem, han har vundet fire Champions League-trofæer, ti spanske mesterskaber og seks pokaltitler.

I jagten på en ny cheftræner blev der flirtet med den tidligere Barcelona-legende Xavi Hernández, men spanieren sagde nej. Xavi har siden fortalt, at han gerne vil tilbage til klubben på et tidspunkt, men ikke under den nuværende bestyrelse. Der måtte ikke være 'giftige' personer omkring omklædningsrummet.

I stedet pegede pilen på spanieren Quique Setién fra Real Betis. En aftale, som havde været længe undervejs, lød det.

- Jeg fik opkaldet forleden, sagde Setién.

Endnu et offentligt maskefald i FC Barcelona så dagens lys.

Præsidentens smædekampagne på nettet

I en klub af FC Barcelonas størrelse handler det om magt. Den har præsident Josep Maria Bartomeu. Og hvis man skal tro den spanske radiostation SER Catalunya, vil Bartomeu gå langt for at beholde den.

For to måneder siden kunne radiostationen nemlig berette, hvordan Barcelona-præsidenten angiveligt havde hyret firmaet I3 Ventures til at rense sit ry frem mod det kommende præsidentvalg. Samtidig skulle firmaet have brugt Facebook og Twitter til at angribe folk med relation til klubben - andre klubpræsidentkandidater, nuværende og tidligere spillere - heriblandt Lionel Messi.

På et efterfølgende pressemøde tog Josep Maria Bertomeu afstand fra den sammenkædning, kaldte beskyldningerne 'komplet falske' og truede med bål og brand. Siden har klubben opsagt samarbejdet med I3 Ventures.

- Det er jo helt vildt. Man tror jo nærmest, det er løgn, men det er bare sådan det beskidte spil er, ikke kun i Barcelona men i rigtig mange klubber rundt omkring. Vi har måske en tendens til at tænke spilleren, træneren, lederen, direktøren og præsidenten spiller på samme hold eller spiller for samme klub, men sådan er det bare ikke, siger idéhistoriker og fodboldforfatter Asker Hedegaard Boye.

Endnu engang tog den ellers mediesky superstjerne Lionel Messi bladet fra munden og indrømmede til mediet Mundo Deportivo, at 'der siden januar havde været det ene problem efter det andet'.

- Sandheden er, at jeg ser mærkelige ting ske (i FC Barcelona, red.).

De udtalelser gik verden rundt, og Sid Lowe, klummeskribent og sportsjournalis på The Guardian, mener ikke, at argentineren har behov for hverken briller eller kontaktlinser.

- Han (Messi, red.) tog ikke fejl, og det er ikke aftaget. Det har han heller ikke. I stedet er det accelereret. Kataloget er så uendeligt og så absurd, at det næsten er komisk.

Barcelona-præsident Josep Maria Bartomeu (tv.) og sportsdirektør Eric Abidal (th.) præsenterede i februar den danske angriber Martin Braithwaite på en kontrakt til 2024. (Foto: Nacho Doce © Scanpix)

Det hører til sjældenhederne, at Lionel Messi i sin tid som Barcelona-spiller på den måde har søgt plads i avisspalterne. Derfor er det også meget overraskende, når han ad flere omgange går i rette med klubbens ledelse, siger Asker Hedegaard Boye.

- Det tror jeg skyldes den nedsmeltning, som er i gang internt i FC Barcelona. Messi kan ikke lide at se, at den klub han har været i hele sit ungdoms- og voksenliv er ved at slå revner, siger fodboldforfatteren.

Så sent som for tre uger siden var der igen kurrer på tråden, da diskussionen om en lønnedgang hos FC Barcelona-spillerne blussede op som konsekvens af coronakrisen. Det hed sig, at der blev sagt klart fra til at gå 70 procent ned i løn. Spillerne har siden været ude og afvise.

Nedgangen blev accepteret - og nye skud for gennem luften mod vinduerne i bestyrelseslokalet.

- Derfor stopper det ikke med at overraske os, at der inde fra klubben var nogen, der forsøgte at sætte os under lup og sætte os under pres for at få os til at gøre noget, vi altid havde sagt, at vi ville gøre, skrev Lionel Messi på Instagram.

Den perfekte forestilling er styrtet i grus

Selvom Lionel Messi ved flere lejligheder har udtrykt sin store kærlighed til FC Barcelona, har det seneste halve år udfordret hans tålmodighed.

Derfor 'leges der med ilden', hvis catalenerne agter at holde på en af de bedste fodboldspillere i historien, mener Asker Hedegaard Boye. En klausul i Messis kontrakt gør nemlig, at han ved udgangen af hver sæson har mulighed for at forlade FC Barcelona med en måneds varsel.

- Man er begyndt at tage ham lidt for givet i Barcelona. Han er den vigtigste figur, ikke bare på banen, men i det hele taget i Barcelona i de sidste mange, mange år, siger han.

Lionel Messi har seks gange i sin tid i Barcelona vundet Ballon d'Or. Det er flest af alle i historien. (Foto: CHRISTIAN HARTMANN © Scanpix)

Glansbilledet om en Lionel Messi, som stiller støvlerne på hylden lige dér, hvor det hele startede, er begyndt at krakelere. Før kunne catalanerne ikke forestille sig en verden uden Messi. Det kan de i langt højere grad nu.

- Skulle han have lyst til at prøve noget andet, så er det måske nu, fordi forestillingen om det perfekte sammenhold, som måske aldrig har været der, nu er styrtet fuldstændig i grus.

Er det begyndelsen på enden af det FC Barcelona, vi kender?

- Det har vi allerede oplevet, mener Asker Hedegaard Boye.

Tiden, hvor spillerne tog stigen fra ungdomsakademi til profiler på førsteholdet, ses ikke i samme grad. Væk er Iniesta, Xavi, Carles Puyol og Victor Valdés. Tilbage står Messi, Gerard Piqué og Sergio Busquets.

- Den generation vil aldrig blive gentaget, siger Iniesta til The Guardian.

Men det behøver nødvendigvis heller ikke at være dårligere, giver spanieren udtryk for.

Lejrbålet i Barcelona lyser ikke længere op med samme knitrende skær, men spørgsmålet er så, om flammerne er ved at blive til gløder. For dem ved vi jo godt, hvad der sker med.

De brænder ud.

Facebook
Twitter