Spansk topklub bøjer sig for Batman

Valencia dropper nyt klublogo efter protester fra folkene bag Batman, DC Comics.

Na na na na na na na, Valencia! Den spanske topklub dropper det seneste flagermuslogo i rækken.

Denne verden er åbenbart ikke stor nok til at huse to flagermuslogoer.

Den spanske topklub Valencia har i hvert fald droppet deres nye klublogo efter protester fra forlaget bag Batman, DC Comics, der mener, at Valencias nye logo minder lidt for meget om helten fra Gotham Citys.

Valencia brugte første gang logoet med flagermusen i 1921 – 18 år før Batman begyndte at husere – og har siden ændret logoet adskillige gange.

Det her blev for meget for DC Comics.

Den seneste version er nu skrinlagt, selvom klubben oplyser, at der ikke eksisterer et sagsanlæg fra DC Comics.

Valencia indtager en øjeblikkelig fjerdeplads i den bedste spanske række, og tager i næste runde imod FC Barcelona. Den næste Batman-film – ’Batman vs. Superman’ - rammer biograferne i 2016.

 

Facebook
Twitter