Tidligere fremgik det at Vendsyssel FF også havde udlandske ejere, det viser sig dog at være en fejl da den blev opkøbt af en dansk ejer i 2021.

’Vores by – vores klub! Fuck PMG!’

Sådan lød ordene på de store hvide bannere i hænderne på skuffede og frustrerede esbjergensere, da det stod klart, at Esbjerg fB var på vej ned i 2. division.

En hilsen til den amerikanske investorgruppe, Pacific Media Group, som ejer klubben.

Konflikten mellem udenlandske og velhavende forretningsmænd, og de ildsjæle, som lever og ånder for deres lokale fodboldklub, bliver ved med at blusse op.

Og det blus har vokset sig større efter fire klubber i år måtte forlade henholdsvis 3F Superligaen og NordicBet-ligaen.

Det drejer sig om Vejle Boldklub, SønderjyskE, Esbjerg fB og Jammerbugt FC, hvor sidstnævnte tilmed har modtaget en konkursbegæring. Og en hurtig overflyvning viser et fællestræk hos alle nedrykkerne. 

Udenlandske ejere. 

I Danmark oplever flere og flere fans, at deres hjerteklubber bliver overtaget af udenlandske erhvervsfolk, som sjældent har baggrund i fodboldverdenen, men til gengæld har været gode til at tjene penge andetsteds.

For Esbjerg fB skete overtagelsen i 2021, da klubben året forinden var rykket ud af Superligaen.

Den amerikanske investorkreds PMG købte sig ind i klubben med et sigte om at bringe klubben tilbage i toppen af dansk fodbold både på det sportslige og det økonomiske plan.  

Sådan er det indtil videre ikke gået.

Knap halvandet år efter tiltrædelsen af den nye ejerkreds kan Esbjerg fB se på tabellen og konstatere, at klubben er rykket ned nok engang. Og nu til landets tredjebedste række. 

Jens Hammer Sørensen er administrerende direktør i Esbjerg fB, og han er godt klar over, at klubbens fans langt fra er tilfredse med den nuværende situation.

- Jeg kan godt forstå, at de er frustrerede. For tre år siden fik vi bronze, og nu starter vi næste sæson i 2. division. De har været frygteligt meget igennem, og jeg har fuld forståelse for, hvordan de må have det, siger Jens Hammer Sørensen. 

Transfermarkedet lokker

Men hvorfor er dansk fodbold overhovedet et område, som forretningsmænd er interesserede i? 

Mads Davidsen er teknisk og strategisk konsulent og har tidligere arbejdet som sportsdirektør i flere forskellige fodboldklubber. Han har et bud på, hvorfor fodboldverdenen er interessant for erhvervsfolk, og det overordnede svar skal findes særligt ét sted. Transfermarkedet. 

- Det er derfor, de går ind i branchen. 

- Transfermarkedet er en af de mest stigende brancher i verden. Og ser du på udviklingen over de seneste 10 år, er det helt voldsomt, hvor meget det er steget, siger han. 

Og selvom de største transfers foregår i Europas top-ligaer, er der ti gange blevet solgt spillere fra 3F Superligaen til mere end 75 millioner kroner.

Forretningsmænd har tidligere tjent penge på det, der kaldes tredjepartsejerskab af en fodboldspiller. Det var muligt at købe en anpart i en fodboldspiller og derigennem tjene store summer i forbindelse med spillerens transfer til en ny klub. 

Men for nogle år siden forbød FIFA tredjepartsejerskab af en fodboldspiller, og som konsekvens er det, der kaldes multi club-ownership (flerklubs-ejerskab red.) i stedet blevet et voksende fænomen, hvor forretningsmænd opkøber hele fodboldklubber.

Ifølge Mads Davidsen er det investorernes nye måde at sikre sig en bid af transferkagen.

Men det er grundlæggende ikke en model, som fungerer særligt godt i Danmark, mener han, og det kan være en af årsagerne til, at de fire førnævnte klubber fejler.

- Jeg er ikke sikker på, at multiclub-ownership er en model, som passer til den danske kultur. Det skyldes blandt andet, at vi har en foreningskultur, hvor alle i princippet er lige. Vi bryder os ikke særlig meget om hierarkisk struktur. 

- Når ejere som disse kommer ind, så gør de det tit modsat. De bringer en masse penge med, og så køber de sig hurtigt til magten og ændrer radikalt på, hvordan klubben bliver drevet, siger Mads Davidsen. 

Og det er især, når ejerne glemmer at tage hensyn til de værdier, klubben repræsenterer, og den betydning, klubben har for lokalområdet, at det går galt, mener han. 

I Esbjerg FB har Jens Hammer Sørensen og klubben oplevet en markant omvæltning under den amerikanske ejerkreds. Og også her spillede transfermarkedet en rolle. 

- Der har været en bred konsensus om, at der var en kultur, som på en eller anden måde skulle forandres, men set i bakspejlet tror jeg bare, at der kom for mange forandringer på for kort tid til, at vi kunne håndtere det, siger Jens Hammer Sørensen. 

- Og der er ingen tvivl om, at det var en noget turbulent sommer med en ny tysk træner og 21 nye spillere ind i truppen.

Et af de strategiske retningsskift klubben har gennemgået er, at holdet primært skal bestå af yngre spillere. Jens Hammer Sørensen fortæller, at der næsten er skåret fem år af gennemsnitsalderen i startopstillingen fra sidste sæson.  

- Men vi er ikke lykkedes med at skabe et hold. Vi har rigtig mange unge, dygtige spillere, men vi har ikke et hold, der er spillet ordentligt sammen, siger Jens Hammer Sørensen.

Udenlandske ejere problem eller ej? 

Her ville det være nemt at konstatere, at modellen med udenlandske ejere i danske klubber tilsyneladende ikke fungerer. Men virkeligheden er mere kompliceret.  

For ser man mod toppen af landets bedste række, har FC Midtjylland længe nydt stor succes under sit ejerskab af engelske Matthew Benham.

Og andetsteds i ligaen har FC Nordsjælland etableret en sund forretning baseret på spillerudvikling og enorme transfersalg under Tom Vernon. 

Jan Laursen er bestyrelsesformand i FC Nordsjælland, og ifølge ham handler det gode ejerskab om gensidig respekt og forståelse for det projekt, man er sammen om.

- En af de store forskelle fra vores klub, som måske er anderledes fra mange andre, er, at Tom Vernon flyttede hertil, og han er stort set i klubben hver dag. Det er en kæmpe fordel for os, for det gør, at vi kan arbejde både på at udvikle og eksekvere hver eneste dag, siger han.

Og i FC Nordsjællands tilfælde har der heller ikke været tale om en ejerkreds, som har bragt store omvæltninger af driften.

- Vi var tydelige omkring, hvordan vi arbejdede, så der kom ikke et ejerskab ind, som selv skulle til at definere tingene fuldstændig. Vores strategi var meget klar. Andre steder fornemmer man, at der kommer nogen ind og siger ‘vi ved, hvordan det her skal gøres, og vi er klogere end dem, der er der i forvejen’, siger Jan Laursen.

Tidligere sportsdirektør i AaB, Lynge Jakobsen, mente i mange år, at danske ejere var at foretrække i en dansk fodboldklub. Men selvom hans synspunkt nu har forandret sig en smule, giver han dog Mads Davidsen ret i, at det ikke er nok blot at komme med penge.

- Hvis du for syv-otte år siden havde fortalt mig, at AaB skulle have udenlandske ejere, så ville jeg have været ude af vagten. Men jeg har faktisk skiftet mening.  

- Hvad forskel er der på at være ejet af fem danskere eller en udenlandsk koncern? Hvis bare den udenlandske koncern køber ind på de dyder, som AaB står for, og som vi har forsøgt at leve af, så er jeg ligeglad med, hvem der ejer AaB, siger Lynge Jakobsen. 

Lynge Jakobsen er til gengæld ikke sikker på, at ejerne hos sæsonens fire nedrykkere er kommet til Danmark for at videreføre stolte værdier fra lokalområdet. 

- Jeg tror, at de enten er kommet ind med en filosofi om, at de skal gøre klubben til noget, der kan sælges på et tidspunkt til endnu flere penge. Eller også handler det om at få nogle spillere ind, som skal gøres klar i Danmark og så sælges stort til udlandet, siger han. 

Udover transfermarkedet har Lynge Jakobsen også et andet bud på, hvorfor fodboldverdenen lokker.

Showbiz.

- Der er også den tiltrækningskraft på mange, der vil investere i fodbold, at det er lidt interessant at være der.

- Jeg tror, der er mange bestyrelsesmedlemmer, som har siddet i store virksomheders bestyrelse, som aldrig nogensinde ved bageren er blevet spurgt 'hvordan går det i Novo Nordisk?'. Fordi der er ingen, der aner hvem der sidder i bestyrelsen hos Novo Nordisk.

- Hvor mange gange ville Roman Abramovich (Chelseas tidligere klubejer, red.) have været nævnt i europæisk presse, hvis han bare havde siddet på sine penge ovre i Rusland? Ikke ret tit, siger Lynge Jakobsen.

Fælles ansvar

Jens Hammer Sørensen, administrerende direktør i Esbjerg fB medgiver, at klubbens strategi med at bringe 21 nye spillere ind i klubben over sidste sommers transfervindue har været med videresalg i sigte.  

Er det forkert at påstå, at I har hentet 21 spillere ind i håb om, at én eller to lykkedes, og så er det ikke så vigtigt med resten? 

- Som udgangspunkt tror jeg godt, at du kan have ret i den tese. Vi håber altid, at nogle lykkes, så vi kan sælge dem, for det er en del er forretningsstrategien, siger Jens Hammer Sørensen. 

Ejerne står ofte i skudlinjen, når fans ytrer sin utilfredshed over en fodboldklubs sportslige deroute. Men Jens Hammer Sørensen vil ikke give Paul Conway, som sidder i ejerkredsen og Esbjerg fBs bestyrelse, skylden for klubbens nuværende situation. 

- Det er vores alles ansvar. Paul Conway kan jo ikke sørge for at lave et hold i dagligdagen. Det er os, der er her i Esbjerg til dagligt, der skal se, om vi kan lykkes med de ting. Og det må vi erkende, at det er vi ikke lykkedes med, siger Jens Hammer Sørensen.