Strudal er DR's nye fodboldekspert

Mark Strudal afløser Birger Peitersen som fodboldekspert på DR Sporten.

Mark Strudal bliver ny ekspertkommentator på DR Sporten.

Den tidligere topspiller Mark Strudal bliver DR Sportens nye fodboldekspert, når det gælder landsholdet - og især når det gælder transmissionerne i radioen. Dermed afløser Mark Strudal Birger Peitersen i jobbet.

Mark Strudal er 42 år gammel og spillede som aktiv for flere topklubber i ind- og udland.

Den uddannede folkeskolelærer har international trænerlicens og p.t. er han assistent i superligaklubben FC Nordsjælland.

Selv nåede Strudal at spille 9 A-landskampe.

Facebook
Twitter