Succeser og konflikter: Tilbageblik på et vildt år i dansk fodbold

Sportsligt har 2017 været et jubelår hos DBU, men faglige konflikter har banket pusten ud af succeserne. DR Sporten har taget en åbenhjertig snak med DBU’s direktør, Claus Bretton-Meyer.

(Foto: Henning Bagger © Scanpix)

EM-sølv. VM-kvalifikation. Dansk kvinde- og herrefodbold i stærk medvind – skulle man formode.

Men fremragende sportslige præstationer har i årets løb stået i skyggen af faglige kampe mellem landsholdsspillere, Spillerforeningen og Dansk Boldspil-Union. Kampe som ikke har kunnet afgøres på banen, men derimod i kulissen.

Det har kostet point – helt bogstaveligtalt. Men også i overført betydning – både i tabellen, hos befolkningen og internt på landsholdene.

Administrerende direktør i DBU, Claus Bretton-Meyer, kaster et tilbageblik og reflekterer over et vildt år hos DBU, og ikke mindst en principiel kamp, som han mener, fodboldforbundet var nødt til at tage. Koste hvad det koste ville.

- Jeg skal lige have leverpostejen af mine briller, siger Claus Bretton-Meyer med et smil på læben kort efter at have taget plads i sin stol.

En decembermorgen i Brøndby. DBU-bossen er udmærket bekendt med mødets dagsorden, nemlig et – i grove træk – kig tilbage på året 2017 hos Dansk Boldspil Union.

Et år der burde fremkalde endnu flere smil hos direktøren, i hvert fald hvis han tager de sportslige briller på. Men som stort set er blevet ligeså mudret, som hvis han havde undladt at tørre sine brilleglas af her til morgen.

Vigtigheden af at samtale fremmer forståelse - foråret

Året startede hårdt ud for DBU. Allerede i januar blev de ramt af hård kritik.

Her ytrede flere herrelandsholdsspillere med Christian Eriksen, Simon Kjær og Kasper Schmeichel i front, at en række forhold omkring landsholdet ikke var tilfredsstillende, og at forbundet i deres øjne manglede professionalisme.

Dengang kom spillernes udtalelser bag på ledelsen i DBU, og det er stadig den følelse Claus Bretton-Meyer sidder med elleve måneder senere.

- Det er ikke min oplevelse, at vi undervurderede de ting, som spillerne kritiserede. Der lå grundige overvejelser bag. Men vi er et fodboldforbund, og fordi herrelandsholdet ikke havde kvalificeret sig til slutrunder i flere år, var og er der en økonomi, der skal tages højde for. Det er en kompleks sammenstilling, som vi arbejder på og har samtaler om løbende, siger han.

Christian Eriksen var blandt spillerne, som kritiserede DBU for flere forhold omkring landsholdet, blandt andet sundhedsstaben og transport. (Foto: Henning Bagger © Scanpix)

Kritikken og den efterfølgende proces har alligevel sat tanker i gang hos direktøren, der er kommet frem til, at særligt én ting i højere grad skal håndhæves fremover.

- Jeg har reflekteret meget over vigtigheden af, at samtale fremmer forståelse. Det er så vigtigt, at snakken foregår mellem de relevante parter og slet ikke i medierne. Det giver ikke mening for nogen. Jeg tror på, at de gode samtaler skal skabe løsninger, siger han.

Om de relevante parter så fik talt sammen vides ikke. Men et eller andet skete der højest sandsynligt i kulissen, og det satte sit aftryk på banen.

I juni kunne herrelandsholdet nemlig gå ubesejret på sommerferie efter årets første tre landskampe, og pludselig kunne en plads til VM anes meget langt ude i horisonten.

Kvinderne overtog opmærksomheden – sommeren

Sommeren stod for DBU og de fleste fodboldinteresseredes vedkommen i kvindernes tegn. De danske fodboldkvinder drog til EM i Holland med en tro på at gå videre fra puljen.

Det blev hurtigt klart, at kvinderne ville leve op til den første målsætning, og da de i kvartfinalen slog de forsvarende mestre fra Tyskland, fik drømmene om danske medaljer for alvor vinger. Danskerne spillede sig til en plads i EM-finalen, men værterne fra Holland var med 30.000 tilskuere i ryggen for stærke, og Danmark tabte 4-2.

Trods nederlaget i finalen var der stadig stor opbakning til de nye darlings, der godt og vel tre uger efter første gruppekamp ved EM, igen ramte dansk jord. Denne gang med en sølvmedalje om halsen og til en folkefest uden lige. De havde skabt historie og overskrifter. Kort og godt var de på en lille måned blevet allemandseje i Danmark.

Med EM-sølvmedaljer om halsen ankom de danske fodboldkvinder til Danmark, og de blev modtaget af flere tusinde fans. (Foto: Henning Bagger © Scanpix)

Men festlighederne fik hurtigt en anden lyd.

- Der er ingen tvivl om, at det havde været bedst for alle parter, hvis vi ikke var kommet i den situation, siger Claus Bretton-Meyer.

Her taler direktøren naturligvis ikke om den flotte præstation og fejringen, men om en længere periode efterfølgende.

En ny landsholdsaftale skulle forhandles på plads med U21-herrelandsholdet og kvindelandsholdet i efteråret, og det skulle vise sig at blive en langstrakt affære og ende ud som en af årets største sportslige skandaler.

Medaljerus gik op i forhandlinger - september

Seks dage inde i september måned udløb den indeværende landsholdsaftale for U21- og Kvindelandsholdet, og parterne, DBU og Spillerforeningen, mødtes ved forhandlingsbordet med et mål om at nå enighed om ny aftale.

Forhandlingerne trak ud, og da kvindelandsholdet d. 11. september ikke mødte op i landsholdslejren før en venskabskamp mod de nykårede EM-guldvindere fra Holland, begyndte både medier og befolkningen at sætte spørgsmålstegn ved situationen.

- Det var rigtig ærgerligt, at vi kom til den situation. Men vi ville ikke forhandle med ryggen mod en mur og tvinges til at acceptere (Spillerforeningens krav, red.) så kort tid før en kamp, lyder det fra Claus Bretton-Meyer.

Under konflikten selvtrænede Kvindelandsholdet. Det foregik ikke med et DBU-logo på brystet, men i stedet Spillerforeningens grønne træningstøj. (Foto: liselotte sabroe © Scanpix)

Det så altså sort ud for dansk kvindefodbold, der blot fire dage efter den aflyste kamp mod Holland skulle spille en meget vigtigere kamp. Nemlig en VM-kvalifikationskamp mod Ungarn.

Til alles glæde blev der indgået en delaftale, og de danske fodboldkvinder hastede til Ungarn og vandt 6-1 dagen efter.

Der var god grund til begejstring i landsholdslejren, men samtidig herskede visheden om, at endnu flere timer ved forhandlingsbordet ventede.

Herrerne fremkaldte smil på læben - efteråret

Tilbage hos det mandlige køn vendte mundvigene fortsat opad. De byggede videre på deres gode stime fra før sommerferien og gav DBU og resten af Fodbolddanmark noget at juble over i en ellers konfliktfyldt tid.

Med tre sejre og en enkelt uafgjort kamp i de sidste fire VM-kvalifikationskampe i gruppen lykkedes det fodboldherrerne at spille sig videre til to VM-play off-kampe.

I november mødte holdet med Åge Hareide og Jon Dahl Tomasson på trænerbænken Irland, og til hele Danmarks store glæde spillede fodboldherrerne sig videre til verdensmesterskabet i Rusland næste sommer med en samlet sejr på 5-1.

- Jeg vælger at tro på, at den lange periode som Åge og Jon har haft med holdet, har gjort, at de har fundet hinanden både i spillestil og måde at arbejde på. Det har givet forløsningen i år, siger Claus Bretton-Meyer med henvisning til trænernes godt og vel toårige virke som landstrænere.

Med VM i sigte er der endnu større grund til, at spillere og DBU forholder sig gode venner, og det mener Bretton-Meyer er realistisk. Han føler ikke, at forholdet mellem forbundet og spillerne har lidt et ’knæk’ ovenpå episoderne tidligere på året.

- Både jeg og spillerne er professionelle. Jeg har en god relation til dem og udfører et job hos DBU. Vi er alle voksne mennesker, og her ved begge parter, at vi kan diskutere og være uenige uden at være uvenner, siger Claus Bretton-Meyer.

Det danske herrelandshold gav DBU noget at juble over, de da kvalificerede sig til VM i november måned. (Foto: liselotte sabroe © Scanpix)

Da verdensmesterskabet kom i fare - oktober

Den store succes hos herrerne afspejlede sig ikke just hos kvinderne uden for banen.

Forhandlingerne om en ny landsholdaftale blev genoptaget en uge inde i oktober, og d. 13. oktober meddelte Spillerforeningen, at forhandlingerne endnu en gang var brudt sammen. Arbejdsgiver-delen var parterne nået til enighed omkring, nu bundede uenigheden i økonomi, herunder honorarer og bonusser.

- Det var meget beklagelige forhold, og det har været meget svært at forklare danskerne, hvad det handlede om. Der må jeg bare konstatere, at det har været meget kompliceret, siger Claus Bretton-Meyer om situationen, der på det tidspunkt var meget tilspidset.

Som man troede, det ikke kunne blive værre, skærpedes konflikten yderligere ugen efter.

Mandag eftermiddag mødte spillerne igen ikke op til landsholdssamling, og så stod den daværende landstræner, Søren Randa-Boldt, uden trup op til den vigtige VM-kvalifikationskamp mod Sverige.

To dage efter eskalerede det hele. 18. oktober aflyste DBU landskampen mod Sverige, og Danmark efter flere diskussioner i Uefa blev taberdømt.

- Vi sagde til spillerne, at de skulle møde op, og gjorde de ikke det, ville vi aflyse kampen. Min opfattelse var, at rigtig mange blev overrasket over, at vi valgte at aflyse kampen mod Sverige. Men igen ville vi ikke forhandle op til en deadline i form af en kamp, derfor endte situationen, som den gjorde, siger Claus Bretton-Meyer, der den dag i dag ikke er sikker på, om DBU’s deadline kom bag på Spillerforeningen.

Han er til gengæld helt sikker på, at DBU ikke kunne have kommunikeret klarere ud.

- Spillerforeningen er ikke union. Det er vi. Det er os, der har ansvaret og kontrollen med, hvordan sådan nogle ting foregår. Det undrer mig meget, og jeg tror, det handler om deres fortolkning. Jeg ser det som, at man i Spillerforeningen oplevede en deadline som værende en del af det taktiske spil.

Pressede danske spillere møder pressen. (Foto: Sarah Christine Nørgaard © Scanpix)

3 point mindre på kontoen, en Spillerforening og Dansk Boldspil-Union på meget lille talefod og et verdensmesterskab i fare var pludselig skræmmende realiteter for kvindelandsholdet.

EM-medaljerne vundet på banen for små tre måneder siden var efterhånden blevet overtaget af konflikter i kulissen.

Samarbejdet blev optaget på ny - november

Efter et års forhandlinger blev der d. 25. november sat et endeligt punktum i de nye landsholdsaftaler for Kvindelandsholdet og U21-landsholdet, der gælder frem til 31. august 2021.

Aftalen betyder blandt andet, at DBU vil uddele 2,8 millioner kroner i stipendier og bonusser. Det vil hjælpe spillere, der ofte arbejder eller studerer ved siden af fodbolden.

- Parterne er nået frem til en god aftale, men vi er også blevet enige om, hvordan forhandlinger skal håndteres fremover. Vi skal mindske tiden, hvor vi diskuterer og i stedet koncentrere os om fodbolden og det sportslige, siger Claus Bretton-Meyer.

Det har været nogle hårde måneder, men måneder som ifølge direktøren har resulteret i en meget grundig aftale, der er delt op i tre elementer. Et element omhandlende det generelle samarbejde, et andet som skitserer vilkårene og et sidste om yderligere vilkår med mere. Nærmere kan han ikke komme det.

Især delen om samarbejde har haft brug for et særligt fokus ved forhandlingsbordet.

- Når der ikke er en stor tillidsplatform, er der ofte usikkerhed på begge sider. Vi har arbejdet meget med at komme til bunds i tingene og har ønsket at bygge en struktur i aftalen, så vi ikke skal diskutere de samme ting hele tiden. De oprindelige aftaler var blevet lukket for hurtigt og baseret på fortolkning, og dermed var der en usikkerhed om, hvor parterne stod og stadig står i forhold til hinanden.

Claus Bretton-Meyer tror på, at begge parter har erkendt, at aftalerne ikke skal lukkes så hurtigt, og at der skal kommunikeres mere klart fremover.

Set i bagspejlet mener den administrerende direktør ikke, at noget kunne være gjort anderledes, men at han naturligvis kan bruge meget fra forløbet senere hen.

- Man kan altid lære, og det har vi gjort løbende i processen. Jeg synes, der er bygget meget refleksion ind i selve aftalen, og det viser, at der har været tid til refleksioner undervejs.

Nye forhandlinger i sigte

Allerede i starten af det nye år skal Claus Bretton-Meyer igen bruge timer ved forhandlingsbordet. Denne gang gælder det herrernes nye landsholdsaftale, og DBU-bossen er optimistisk.

- Jeg er relativ sikker på, at det kommer til at ske i en mere styret form, end vi har oplevet senest. Det er der ingen, der kan være tjent med.

DBU-direktør, Claus Bretton-Meyer, ser frem til nogle mere fredelige forhandlinger med Herrelandsholdet i foråret, hvem dem man har oplevet i efteråret. (Foto: Thomas lekfeldt © Scanpix)

Han forudser, at delen om samarbejde kommer til at spille en større rolle i forhold til tilliden. Desuden er planen, at samarbejdselementet også skal skrives ind i herrernes aftale, så der fortsat bliver bygget videre på tilliden mellem parterne.

- Opdelingen skal gøre det mere klart. Men det reparerer ikke på tilliden. Den kommer i små skridt og skal ske ved, at begge parter agerer i forhold til de aftaler, der er. Alle er enige om, at nu skal vi gå fra konflikt til fodbold, siger Claus Bretton-Meyer.

Men ligefrem at garantere, at herrernes forhandlinger ikke ender på samme måde som kvindernes, kan direktøren dog ikke.

- Jeg er ret overbevist om, at det ikke giver nogen mening at aflyse landskampe. Men man kan aldrig garantere noget, og vores princip gælder stadig. Vi vil ikke forhandle op til en deadline, siger Claus Bretton-Meyer og slutter af.

- Men jeg føler mig fortrøstningsfuld op til forhandlingerne, slutter han.