AaB lejer Lars Nilsson i St. Etienne

Superliga-topholdet AaB bekræfter, at det bliver Lars Nilsson, der erstatter Rade Prica hos nordjyderne. Foreløbig på en lejeaftale.

Lars Nilsson skal erstatte Rade Prica hos det nordjyske Superliga-tophold. (Foto: Henning Bagger © Scanpix)

Superliga-topholdet AaB bekræfter, at man med øjeblikkelig virkning lejer den svenske angriber Lars Nilsson i resten af sæsonen.

Han skal erstatte sin landsmand Rade Prica, der er skiftet til Sunderland.

Lars 'Lasse' Nilsson forstærker kommer fra franske St. Etienne, hvor han har spillet siden sidste sommer.

- Det er en optimal løsning for os efter det hurtige salg af Rade Prica i sidste uge. Lars er en anden type end Rade, men jeg er helt sikker på, at han vil vise sig som et stort aktiv for vores offensiv, siger sportsdirektør Lynge Jakobsen.

26-årige Lars Nilsson har tidligere optrådt for blandt andet IK Brage, IF Elfsborg og altså Heerenveen, hvor det blev til 22 mål i 76 kampe.

Lars Nilsson kommer til at spille med trøje nummer 10 hos nordjyderne, og han træner med for første gang i klubben i formiddag.

Allerede i weekenden skrev Tips-Bladet om handlen. Avisens kilder vurderede, at han var en spiller af mindst samme karat som Prica.

Facebook
Twitter