Alle AGF-kampe bliver vist på TV

TV3 Sport oplyser, at kanalen viser samtlige af AGF's kampe fra landets næstbedste række.

AGF og træner Morten Wieghorst under træning. (Foto: Axel Schütt © Scanpix)

Godt nyt til alle AGF-fans trods klubbens nedrykning til 1. division. TV3 Sport oplyser, at kanalen viser samtlige af AGF's kampe fra landets næstbedste række i næste sæson.

- Med den store fanskare og bevågenhed AGF har, er det attraktivt for os at vise AGF's kampe. Og det er ikke blevet mindre interessant, efter at Morten Wieghorst og Jacob Nielsen er kommet til.

- Det bliver spændende at følge det projekt, klubben har sat i gang for at komme tilbage i Superligaen. Det vil vi gerne give alle AGF's fans og andre fodboldinteresserede mulighed for at følge fra første række, og derfor har vi til hensigt at vise alle kampene, siger Kim Mikkelsen, ledende redaktionschef hos TV3 Sport, i en pressemeddelelse.

/ritzau/

Facebook
Twitter