Antonssons hjerte slår helt normalt

FC Københavns svenske forsvarsspiller Mikael Antonsson kan ånde lettet op, efter han har fået undersøgt nogle uregelmæssige hjerteslag. Der er ikke noget unormalt.

FC Københavns svenske forsvarsspiller Mikael Antonsson kan ånde lettet op.

Svenskeren har tidligere oplevet problemer med uregelmæssige hjerteslag og måtte lade sig udskifte i pausen, da holdet mandag besejrede AaB med 4-0 i Parken. Men et lægetjek har kastet gode nyheder af sig for Antonsson.

- De lavede nogle forskellige undersøgelser, både en EKG og nogle andre prøver, og de sagde, alting var helt normalt, så det var en meget god nyhed. De fandt slet ikke nogen fejl på hjertet, så det var ikke det, som jeg har haft tidligere, siger Mikael Antonsson til bold.dk.

Facebook
Twitter