Blodrøde tal i FC Midtjylland

Der var store røde tal på bundlinjen, da selskabet bag FC Midtjylland, FCM Holding A/S, aflagde årsrapport for sæsonen 2009/2010.

Sportsligt går det fint i FC Midtjylland, men økonomisk har klubben svært ved at få enderne til at nå sammen. (Foto: Jesper Kristensen © Scanpix)

Der var store røde tal på bundlinjen, da selskabet bag FC Midtjylland, FCM Holding A/S, aflagde årsrapport for sæsonen 2009/2010. 

FCM Holding kommer ud af regnskabsåret 09/10 med et underskud på den primære drift på 55,2 millioner kroner før skat. Tilsvarende tal for sidste år var -10 millioner kroner.

Regner man resultaterne fra de ophørende aktiviteter i FCM Racing med, får virksomhenden et samlet underskud på 58,4 mio. kr.

Underskuddet kommer dog ikke bag på formanden for FCM Holding A/S Bo Olesen. Selskabet havde forudset et underskud i nogenlunde samme omfang.

- De tiltag, der i regnskabsårets blev sat i gang for at bringe koncernens økonomi i balance, virker og giver de ønskede resultater, siger formanden og fortsætter.

- Der er imidlertid tale om en 3-års plan, og derfor slår genopretningen først for alvor igennem i de kommende regnskabsår, siger formanden, som alligevel kalder regskabet for utilfredsstillende. 

Facebook
Twitter