Brøndby forstærker angrebet med polsk Serie A-spiller

Kamil Wilczek skal spille for Brøndby i de kommende tre et halv år.

Kamil Wilczek kommer til Brøndby fra italienske Carpi.

Brøndby har fredag præsenteret årets første nyindkøb i form af angriberen Kamil Wilczek.

Den 28-årige polak kommer til klubben fra Serie A-klubben Carpi, hvor det ikke er blevet til meget spilletid.

- I takt med at truppen stille og roligt er blevet trimmet her i starten af året, har vi fået gjort plads til en angriber, og det ikke er nogen hemmelighed, at vi har ønsket at styrke vores offensiv, siger Brøndbys sportsdirektør Troels Bech i en pressemeddelelse og fortsætter:

- Vi har over længere tid fulgt Kamil Wilczek, og han har bevist, at han kan levere varen, da han i sidste sæson blev topscorer i den polske liga. Nu skal han så bevise, at han kan levere varen for os, og det tror vi selvfølgelig på, at han kan.

Kamil Wilczek har fået en kontrakt på tre et halvt år med Brøndby.

Facebook
Twitter