Brøndby sænker Sønderjyske med Makienok

Brøndby vandt 3-1 hjemme over Sønderjyske, som er tættere på 1. division end redning.

Sønderjyske er tættere på en tur ned i 1. division, mens Brøndby for alvor begynder at blande sig i medaljekampen i Superligaen.Det må være konklusionen efter Brøndbys 3-1-sejr hjemme over Sønderjyske. Simon Makienok scorede to af målene for Brøndby.Landsholdsangriberen bankede 1-0-målet i nettet fra tæt hold 10 minutter inde i anden halvleg. Og fire minutter senere headede han Brøndby foran 2-0. Men kampen var ikke afgjort endnu.Sønderjyske forsøgte at skabe spænding om resultatet, og det lykkedes efter flere offensive indskiftninger for Rubin Okotie at fremtvinge en 1-2-reducering med et flot hovedstød efter 69 minutter.Hradecky reddede BrøndbySønderjyske var også tæt på at udligne, men hverken Hallgrimur Jonasson eller Okotie var i stand til at overliste Lukas Hradecky i Brøndbys mål.I stedet for en udligning gjorde den indskiftede Brøndby-spiller Ferhan Hasani det til slutresultatet 3-1 med et mål få minutter før slutfløjt.Med resultatet har Brøndby nu 42 point på fjerdepladsen - tre point færre end ærkerivalen FC København på tredjepladsen.Brændte på før pausenBrøndby havde flere muligheder for at komme foran allerede i første halvleg, men hverken José Ariel Nunez, Makienok eller Andrew Hjulsager var skarpe nok i afslutningerne.Der var ikke mange chancer i den anden ende, hvor Sønderjyske lidt overraskende begyndte med Tommy Bechmann på bænken.Mikael Uhre, der havde fået chancen i stedet for Bechmann, havde Sønderjyskes eneste afslutning i første halvleg.Et koldt pausefløjtDen mest kontroversielle og kuriøse episode i kampen kom i første halvegs slutsekunder.I et smukt gennemspillet Sønderjyske-angreb - et af de eneste i de første 45 minutter - modtog højrebacken Daniel Christensen bolden og gjorde klar til et indlæg med mange folk i feltet.Dommer Anders Poulsen valgte dog at afblæse angrebet ved at fløjte til pause, og det fik udeholdets spillere til at tage sig til hovederne.

Der var ingen tvivl i den situation om, hvad der er på spil for sønderjyderne i øjeblikket.Sønderjyske-træner Lars Søndergaard brokkede sig og klappede demonstrativt af fjerdedommeren, og dommeren modtog også en verbal salve fra udeholdets anfører Niels Lodberg.I begyndelsen af anden halvleg fik Sønderjyskes Lars Uhre bolden i nettet, men målet blev korrekt annulleret for offside.Med nederlaget er Sønderjyske fortsat placeret på sidstepladsen i ligaen med 25 point, men holdet har stadig kun fire point op til redning. Der resterer seks spillerunder./ritzau/

Facebook
Twitter