David Rasmussen indstiller karrieren

Viborgs David Rasmussen indstiller karrieren, efter at han har været plaget af skader de seneste to år.

30-årige David Rasmussen slog igennem hos Farum Boldklub og var med til at vinde DM-bronze i 2003. (Foto: DR Sporten © DR Sporten)

Viborgs midtbanespiller David Rasmussen stopper karrieren efter to skadesplagede år i domkirkebyen.

- Det er en beslutning, der er taget ud fra, at jeg i dag ikke er i stand til at træne mere end tre gange om ugen. Det, synes jeg, ikke er godt nok. Så jeg har vurderet og vejet situationen og føler nu, at det er det rigtige tidspunkt at komme i gang med en civil karriere, siger David Rasmussen til klubbens hjemmeside.

30-årige David Rasmussen slog igennem hos Farum Boldklub og var med til at vinde DM-bronze i 2003.

Senere kom han til Hansa Rostock i Tyskland, inden Viborg hentede ham tilbage til SAS Ligaen. En skade i hofteregionen har dog gjort, at han blot har spillet 15 kampe for klubben i SAS Ligaen, og derfor siger han stop med et år tilbage af kontrakten.

ExternalContent

Facebook
Twitter