DBU-direktør: 'Superliga-VAR bliver ikke en discount løsning'

Fra sommeren 2020 får dommerne i Superligaen muligheden for at få videohjælp til at dømme kampene.

Dommer Jakob Kehlet og hans kollegaer i Superligaen får måske mindre skæld ud af spillerne i fremtiden, når der indføres VAR i den bedste danske fodboldrække. (Foto: henning Bagger © Scanpix)

VAR var ikke en døgnflue. VAR er kommet for at blive.

Sådan lyder vurderingen fra Kenneth Reeh, der er konstitueret administrerende direktør i DBU, og det er derfor, at DBU i dag har godkendt indførelse af VAR i Superligaen fra sommeren 2020.

Han mener, at VAR bliver en stor gevinst for den bedste danske fodboldrække.

- Det er med til at udvikle de danske dommere, så vi kan få dem tilbage i verdenseliten, det giver bedre kendelser, det giver en bedre Superliga, og det givet et bedre produkt, siger Kenneth Reeh.

- Vi tror, det er en teknologisk platform, som vi skal investere i. Når vi kigger på de ligaer, som vi sammenligner os med, Holland, Belgien, Schweiz, så har de været i gang i et stykke tid, og vi kan se, at det løfter deres ligaer og deres dommere, siger han.

Men det bliver ikke den store forkromede løsning, som man ser i de allerstørste ligaer i Europa eller ved EM og VM, der rammer Superligaen. Det bliver derimod 'en god medium størrelse'.

- Vi arbejder stadig med tallene. Vi har fået en rammeaftale på plads, så nu skal vi have lavet en teknologisk aftale, og vi skal have landet dommerne, og så tester vi det i efteråret i reserveholdsligaen.

Bliver det en discount version?

- Det bliver ikke en discountudgave; det kan jeg med sikkerhed sige, siger den administrerende direktør.

"Et fedt element"

I AaB har man været store fortalere for at få indført VAR, og det forklarer direktør Allan Gaarde med, at man ser det som en naturlig udvikling af spillet.

- Nu har vi fået noget teknologi, så hvorfor ikke også give dommerne den mulighed for at gøre spillet mere retfærdigt?

- Vi tror, at underholdningsværdien kan blive rigtig fed. Også for folk på stadion, for der er et spændingsmoment med VAR, siger Allan Gaarde.

Et af kritikpunkterne i forhold til VAR er, at der er for meget ventetid og spilstop, når dommeren skal kigge video. Allan Gaarde fortæller, at han mener, man nu er nede på så kort ventetid, at det er acceptabelt, og den ventetid, der kan opstå, den ser han ikke som noget negativt.

- Som alt andet, der handler om forandring, så skal VAR også lige finde sine ben at stå på, og jeg tror, det kun er et spørgsmål om tid, å er det ikke længere et problem, siger Allan Gaarde.

Se VAR-episoden fra VM i kvindefodbold, hvor Skotlands målmand får gult kort, og Argentina får lov at tage et straffespark om i overtiden, fordi Lee Alexander ikke havde begge ben på målstregen.

- I amerikansk fodbold har dommeren mulighed for at gå ud og tjekke situationerne efter, men der er det bare et fedt element, og det bliver det også med VAR i Superligaen, tror jeg.

Der går et år, før VAR er klar til at blive brugt i Superligaen. Det kommende år skal bruges til at opkvalificere dommerne til at kunne håndtere systemet.

Det gælder både de dommere, der skal dømme kampene på banen, og de dommere, der skal sidde i et videorum og følge kampene.

DBU og Divisionsforeningen har i sinde at uddanne 12-14 dommere i VAR og et tilsvarende antal assisterende VAR-dommere til at sidde i et videorum. VAR vil blive testet i Reserveligaen i den kommende sæson.

Det er planen, at udgifterne til at indkøbe og etablere VAR-teknologien skal deles mellem DBU og Divisionsforeningen (klubberne).

DBU står for at uddanne dommerne, mens hjemmeholdet afholder dommerudgifterne til hver kamp.

Dommerudgifterne vurderes i dag til at være 25.000-30.000 per kamp, og med VAR står udgiften til at blive fordoblet.

På grund af en estimeret ekstraomkostning på cirka 500.000 per superligaklub per sæson stemte Hobro som den ene superligaklub imod at indføre VAR, har formand Lars Kühnel fortalt Jyllands-Posten.

Facebook
Twitter