Erik Sviatchenko har lært at tøjle tankerne: 'Jeg arbejder meget på at give slip'

En afbrudt udlandsdrøm og flere års arbejde med at tæmme et enormt kontrolbehov har ført FC Midtjyllands forsvarskæmpe til toppen af sin karriere.

Erik Sviatchenko ved allerede, hvilket spørgsmål der vil blive stillet, da han træder ind i lyset fra kameraet.

FC Midtjylland-forsvareren har få minutter forinden været i hanekamp med FCK’s Robert Skov i slutfasen af en intens pokalkamp, og Sviatchenko har stadig mere blod i hjertet end i hjernen.

Så selvom han er forberedt på spørgsmålet, mister han kontrollen et øjeblik, da han bliver spurgt til bataljen med Robert Skov.

”Han (Robert Skov) skal huske, hvor han kommer fra. Han er trods alt fra Silkeborg i Jylland.”

Episoden er et år gammel, men svaret har hjemsøgt Erik Sviatchenko.

- Det nagede mig helt vildt, fordi jeg kom i en situation, hvor jeg var i mine følelsers vold og glemte at trække vejret, inden jeg udtalte mig, siger Erik Sviatchenko.

- Jeg vil gerne vise, at der er styr på det. Det handler om den måde, jeg gerne vil have, andre skal opfatte mig som menneske. Pludselig kunne jeg ikke styre, at nogle sagde, jeg var dum. Det irriterede mig, fordi det ikke passer.

Fokus på fremtoning er i DNA’et

Historien trak overskrifter et par dage. Fodbold-Danmark er for længst videre, men episoden står stadig klart for 28-årige Erik Sviatchenko, da han genfortæller den i familiens hjem.

Hustruen Anne går rundt med parrets yngste barn på armen, mens labradoren Muffi vimser efter hende.

Hverken legetøj eller fjernbetjening er lagt tilfældigt, og ofte hænger en æterisk parfumeduft efter Muffi, der skal skjule lugten af hund.

”Er det ok, jeg lige går ind og skifter, inden vi tager billeder?”

Erik Sviatchenko går ind mod klædeskabet i soveværelset og kommer ud iført en lyseblå Thom Browne-skjorte og mørke jeans.

Tøjskiftet er ikke bare for fotografens skyld. Hver dag møder spilleren ind i klubben i nystrøget skjorte og pæne sko, inden han klæder om til fodboldtøj. Stil og fremtoning er i Erik Sviatchenkos dna.

Faderen Sergei Sviatchenko er en dansk-ukrainsk kunster, og sønnens barndomsben har gået gennem kunstgallerier, modeshows og utallige fly på vej ud i verden. Her lærte han vigtigheden i at gøre sig umage og hele tiden fremstå som den bedste udgave af sig selv.

- Inden mine søskende og jeg skulle i skole om morgenen, stod vores far foran døren for lige at inspicere, hvordan vi så ud, inden han sagde farvel til os. Om det, vi havde på, så ordentligt ud, siger Erik Sviatchenko.

”Jeg kan godt lide, at Muffi dufter godt, men det gør Muffi bare ikke, fordi hun er en hund,” siger Erik Sviachenko om sin otteårige labrador. Derfor har Muffi sin egen hundeparfume. (Foto: Steen Klitgaard)

Faderens ord og fighter-ånd

Igennem hele villaen pryder Sergei Sviatchenkos kunst væggene. Faderens nærvær i kunstens form giver Erik Sviatchenko en følelse af både tryghed og inspiration.

- Min far kom fra Ukraine til Danmark i 1990 for at etablere sig selv som kunstner, og det lykkedes. Den fighter-ånd har jeg taget til mig. Ingen må være bedre end mig, siger han.

Erik Sviatchenko har også bevist sit værd flere gange i sin fodboldkarriere og har især haft en del at fejre i denne efterårssæson. Ikke nok med at han blev anfører for FC Midtjylland i september, så rundede Erik Sviatchenko 200 kampe for klubben i starten af november.

Nå ja, og så ligger FC Midtjylland lige nu nummer et i Superligaen og har kun lukket otte mål ind i sytten kampe.

- Min far siger: ”Du har taget din tørn. Nu får du lov til at shine og vise dig frem.” Jeg har været igennem mange prøvelser i min karriere, men netop derfor står jeg nu stærkere end nogensinde og er på toppen af min karriere.

Kastet ned fra stjernerne

Én af prøvelserne bankede på for lidt over to år siden.

I 2016 solgte FC Midtjylland Erik Sviatchenko til skotske Celtic på en treårig kontrakt. For Erik Sviatchenko skulle opholdet i Celtic være et springbræt til en endnu højere rangerende klub i udlandet.

Under den første del af Celtic-opholdet var midterforsvareren ekstatisk. Celtic vandt det skotske premiership i 2016 og igen i 2017, og klubben kvalificerede sig til Champions League.

Tilbuddene tikkede ind fra andre klubber, og Erik Sviatchenko kunne mærke, at et kommende skifte var uundgåeligt. Men på vej op ad affyringsrampen til det, der skulle være det næste store eventyr i spillerens karriere, satte en knæskade en kæp i hjulet.

- Jeg var på vej mod stjernerne og blev kastet ned igen. Muligheder havde passeret, og jeg tænkte bare: ”Hvorfor lige nu?”

Forsvarsspilleren formåede at kæmpe sig tilbage i Celtics førsteholdstrup på seks uger. Men i mellemtiden havde en anden spiller fået forsvarspladsen, og Erik Sviatchenko var reduceret til en spiller i perferien af holdet.

- Lige så fantastisk Celtic-tiden var, lige så irriterende var det også, at det sluttede så hurtigt. Jeg var skuffet og frustreret over, at jeg ikke kunne styre forløbet.

Erik Sviatchenko går meget op i at brande sig selv og har en brandmanager, der hjælper ham med at skabe kontakt til forskellige samarbejdspartnere. (Foto: Steen Klitgaard)

Jesus i en guldramme

Erik Sviatchenko skulle tage en beslutning om sin fodboldmæssige fremtid, inden transfervinduet lukkede ved udgangen af januar 2018. Han var ikke klar til at slutte det eventyr, der lige var begyndt, men havde kæmpet i seks lange måneder for at få lov til at spille.

- Jeg besluttede at blive lejet ud til min gamle klub, så jeg kunne genfinde fodboldglæden. Siden har jeg haft en form for trodsreaktion, der har givet mig et ekstra gear på banen. Jeg skal modbevise dem, der så min hjemkomst som et nederlag, siger han.

Lige nu er jagten på mesterskabet med FC Midtjylland altoverskyggende, men herefter skal det ellers afbrudte eventyr genoptages.

- Ambitionen er at komme til udlandet igen til sommer, siger han.

Erik Sviatchenko kaster blikket hen mod sofabordet, hvor et billede ligger i en guldramme. Billedet forestiller Jesus.

Normalt ville billedet være placeret i familiens 'walk in closet'. Som den eneste ud af en søskendeflok på tre har Erik Sviatchenko taget farens russisk-ortodokse tro til sig.

Anføreren beder en bøn hver aften, inden han lægger sig under dynen, samt før hver kamp, hvor han beder om en god en af slagsen.

- Det giver en ro, at han (Jesus) er der. Det betyder meget for mig, at jeg altid kan tage fat i billedet og lave korsets tegn tre gange. Det giver mig en kappe – en tryghed i, at jeg har gjort alt for at have de bedste forudsætninger for, at tingene går, som de skal.

Erik Sviatchenko kalder Jesus for sit ikon og beder dagligt: ”Fornemmelsen af, at der er noget mere, og at der er nogen, der kan hjælpe mig, hvis jeg ikke selv er opmærksom på det, giver mig en ro.” (Foto: Steen Klitgaard)

7-9-13

Det er vigtigt for Erik Sviatchenko at understrege, at han ikke er ekstremt religiøs, og at han ikke ser handlingerne som ritualer. Ifølge ham selv er ritualer noget, man ikke kan lade være med, og i dag skal han ikke udføre nogle bestemte ting.

Men sådan var det ikke engang.

En yngre udgave af Erik Sviatchenko så det som afgørende, om han havde haft en god opvarmning inden en kamp. Hvis opvarmningen var forløbet dårligt, så han det som et varsel om, at kampen ville gå dårligt.

- Så tog jeg det som et nederlag, allerede inden noget dårligt var sket. Jeg har arbejdet meget med mig selv for at kunne give slip og nå til den erkendelse, at jeg ikke kan bruge behovet for kontrol til noget som helst. Det gavnede ikke på nogen måder, at jeg skulle prøve at styre noget, der egentlig var tilfældigt.

I modsætning til tidligere kan midterforsvareren i dag støvsuge, gå i supermarkedet eller "skifte en ble ti gange inden en kamp". Så snart han går ind i omklædningsrummet inden et Superliga-opgør, rammer han tændingsniveauet og er klar.

- Lige nu er jeg i god forfatning - 7-9-13.

Erik Sviatchenko banker under bordet tre gange, inden han fortsætter:

- Jeg er en helt anden person i dag. Nogle spillere bliver vrede over banen, modspilleren eller dommeren. Det generer mig slet ikke.

- Nu tager jeg de ting, jeg kan styre, og fokuserer på dem. Min personlige udvikling gennem årene har gjort mig til en bedre anfører, og det påvirker holdet positivt. Så jeg tror ikke, det er tilfældigt, at FC Midtjylland og jeg står på toppen nu.

FC Midtjylland møder Silkeborg IF i aften kl. 19.00.

Facebook
Twitter