Esbjerg og Randers rykker ned

Esbjerg og Randers trækker hinanden ned i 1. division: De to hold spillede 2-2 i dagens nedrykningsgyser.

Esbjerg og Randers trækker hinanden ned i 1. division: De to hold spillede 2-2 i dagens nedrykningsgyser.

- Forhåbentlig formår vi at holde på hele truppen og vise folk, at vi hører til i Superligaen. Vi skylder en masse til dem, der holder med EfB, og vi kan passende betale dem tilbage ved at vinde 1. division, sagde en skuffet Jesper Lange efter dagens kamp.

Esbjerg var senest i 1. division i 2001, mens Randers var der i 2006.

-Det er hamrende frustrerende. Et kæmpe slag i hovedet, da de udligner. Vi skal formå at lukke af bagude og burde have jagtet og scoret målet til 3-1, sagde Søren Pedersen til DR efter kampen.

Det er første gang nogensinde, at to oprykkerhold - i denne sæson Lyngby og Horsens - redder livet og løser billet til endnu en sæson i bedste række. Lyngby slog OB 2-0 og klarede altså selv paragrafferne. Releaze TournamentTable Widget

Superligaen 2010/2011 slutter altså med FC København som danske mestre, OB tager sølv, Brøndby bronze. Esbjerg og Randers forlader det fineste selskab, mens AGF og HB Køge er tilbage i Superligaen efter sommerferien.

Janssen den store helt - for AaB

Tim Janssen blev en stor helt for AaB, da han efter 89 minutters spil scorede til 2-2 i Randers. Hvis Esbjerg havde tabt kampen, ville AaB nemlig rykke ned sammen med vestjyderne.

Derfor skabte det et jubelbrøl af diminsioner på AaB's bænk i Parken, da meldingen om Janssens scoring kom. For nordjyderne så i hele 2. halvleg af dagens kampe ud til at trække sorteper. Her var AaB nede 0-2 i Parken, mens Randers førte 2-1 over Esbjerg - et resultat, der ville sende AaB i 1. division sammen med Esbjerg.

Det var Jonas Kamper, der med to scoringer i 1. halvleg så ud til at sikre Randers en sæson mere i Superligaen. Jesper Lange fik dog reduceret før pausen for Esbjerg.

I 2. halvleg havde hjemmeholdet flere muligheder for at udbygge føringen, og kronjyderne virkede i det hele taget langt mere oplagte og energiske end deres modstander.

Randers udnyttede et vaklende og usikkert midterforsvar hos Esbjerg, og begge Randers-målene blev sat ind efter lange stikninger ned mellem de to støtter, Thomas Gaardsøe og Nicolai Høgh. Og begge gange var det altså Jonas Kamper, der løb fra de to og smed bolden i mål.

Nervøsitet til sidst

Både tilskuere og spillere knyttede næverne og sendte hinanden overbeviste blikke om, at den var hjemme.

Men så meldte nervøsiteten sig til sidst, og stik mod fordeling af chancer og godt spil, udlignede Esbjerg altså og sendte Randers ud af Superligaen.

En udligning, der dog ikke betød noget for Esbjerg i det store regnskab, og med kun 33 point efter lige så mange kampe gør vestjyderne kronjyderne følgeskab ud af ligaen.