FC Midtjylland lejer VM-spiller

Midtjyderne har hentet Costaricanske VM-angriber Marco Ureña ind på en lejeaftale der gælder de næste fire måneder.

FC Midtjylland har sikret sig den costaricanske VM-spiller Marco Ureña på et lejeaftale for de næste fire måneder.

Ureña blev noteret for fire indskiftninger under sommerens VM-slutrunde i Brasilien. Han scorede bl.a. i Costa Ricas 3-1-sejr over Uruguay i holdets første kamp.

FC Midtjylland lejer Ureña i de næste fire måneder, og sikrer sig samtidig en option på at købe spilleren efterfølgende.

FCM's sportsdirektør Claus Steinlein glæder sig over, at klubben har styrket sig med en hurtig angriber i truppen.

- Det er en dygtig spiller, vi får til klubben, og det er meget glædeligt, at aftalen er kommet på plads. Vi har længe ledt efter en hurtig angriber til at supplere vores andre angribere, og med Ureña får vi en ny dimension i truppen som kan gøre os mere alsidige, fortæller Claus Steinlein.

Den 24-årige angriber har optrådt 15 gange på det costaricanske landshold, der nåede kvartfinalen ved sommeren VM-slutrunde.

Mere fra dr.dk

Facebook
Twitter