FC Nordsjælland sikrer sig ny storsponsor

Direktør Ole Palmå kalder ny sponsoraftale med DHL for en af Superligaens bedste.

FC Nordsjælland viste fredag sin nye spillertrøje frem. (© DR Sporten)

Superligaklubben FC Nordsjælland kunne fredag formiddag præsentere ny hovedsponsor. De næste tre et halvt år vil spillerne løbe rundt med det internationale transportfirma DHL´s logo på brystet.

- Vi har fået en af Superligaens bedste sponsoraftaler. Ikke bare økonomisk, siger FC Nordsjællands direktør Ole Palmå, som dog ikke vil oplyse de præcise tal i kontrakten.

- Men begge parter synes, at vi har lavet en god aftale. Den sætter os i stand til at fortsætte vores arbejde. Det viser, at FCN er gået fra at være en stærk reginal klub til også at være et stærkt nationalt sportsbrand,  siger Ole Palmå til DR Sporten.

DHL har en del sportssponsorater globalt. Blandt andet har man aftaler med Bayern München og Manchester United og er også involveret i Formel 1 og rugby.

 

Mere fra dr.dk

Facebook
Twitter