FCK ansætter ny træner fra Belgien

Ariel Jacobs bliver ny cheftræner i Superliga-klubben FC København.

Ariel Jacobs bliver ny træner for FC København. (Foto: VIRGINIE LEFOUR © Scanpix)

FC København ansætter Ariel Jacobs som ny cheftræner på en toårig kontrakt, oplyser Superliga-klubben.

Han har tidligere været cheftræner i den belgiske storklub Anderlecht. Den 58-årige belgier afløser Carsten V. Jensen, som fortsætter som sportsdirektør.

 - Jeg er glad for, at det er lykkedes at få en aftale på plads med Ariël, siger Carsten V. Jensen i en pressemeddelelse.

- Vi har lagt stor vægt på, at vores kommende cheftræner skulle have erfaring med sig fra en klub, der i størrelse og udfordringer, kan sammenlignes med FC København.

- Ariël deler vores grundlæggende spillemæssige idéer og respekterer klubbens kultur og historik, men har samtidig også sine egne tanker for, hvordan holdet skal udvikles fremadrettet, siger Carsten V. Jensen. Releaze TournamentTable Widget

Sidste år blev FC København nummer to i Superligaen.