Flemming Serritslev stopper i Vejle

Efter bare seks måneder i jobbet har Flemming Serritslev valgt at stoppe som sportsdirektør.

Flemming Serritslev i sin tid som U21-landstræner i DBU. (Foto: Carl Redhead © Scanpix)

Efter bare seks måneder i jobbet har Flemming Serritslev valgt at stoppe som sportsdirektør.- Det er af personlige årsager, at jeg vælger at stoppe nu – ellers har jeg ingen kommentarer, siger Flemming Serritslev i en pressemeddelelse.Han forlader dog ikke klubben helt, idet han tilknyttes som scout.

Vejles bestyrelsesformand Lars Skou ærgrer sig over Serritslevs beslutning.- Flemming Serritslev har på alle niveauer levet op til vores forventninger, og han har bevist sin værdi og berettigelse med to markante indkøb i Akos Takacs og Kleber Saarenpää. Det er med absolut beklagelse, at vi siger farvel til Flemming Serritslev, udtaler Lars Skou.Den tidligere U21-landstræner har i løbet af sit halve år i Superligaklubben skabt sig en del fjender - blandt andet i spillertruppen.- Han har arbejdet for længe i et lukket miljø inde i DBU, hvor han ikke har skullet træffe de vigtige beslutninger. Det skal han i Vejle, og det har han ikke været i stand til. Han er uprofessionel og inkompetent, sagde en anonym spiller til TV2 tidligere på efteråret.I går var der rygter fremme om, at 59-årige Serritslev skulle være ny træner i norske Molde. Det afviste han dog selv i går.

Facebook
Twitter