Fodboldorganer åbner op for fyldte superligatribuner

Divisionsforeningen, DBU og DIF mener, at superligastadionerne kan fyldes fra næste sæson.

Fra næste sæson kan Parken og de andre Superligastadions måske blive fyldte igen. (Foto: liselotte sabroe © Scanpix)

Tribunerne
kan være fyldt til bristepunktet i den kommende superligasæson.

I hvert fald hvis det står til

Divisionsforeningen
, Dansk Boldspil-Union (
DBU
) og Danmarks Idrætsforbund (DIF).

De har søndag fremlagt en plan, der skal gøre det muligt at have fuld tilskuerkapacitet i næste sæson.

Det skriver

Divisionsforeningen
i en
pressemeddelelse
.

Planen kommer, efter at der i tre superligakampe for nylig er blevet lavet forsøg, hvor mere end 500 personer er blevet lukket ind på de pågældende

stadioner
.

Evalueringen af forsøget - foretaget af repræsentanter fra

Rigspolitiet
, Statens Serum Institut, Styrelsen for Patientsikkerhed,
DBU
og
Divisionsforeningen
- har konkluderet, at der hen over sommeren godt kan afvikles kampe med flere end 500 personer til stede.

- Vi er enormt glade for forløbet omkring

testkampe
og evaluering. Det har været et fantastisk samarbejde, og vi mener, at forløbet har vist, at vi er i stand til at eksekvere som aftalt, lyder det i en fælles udtalelse fra Claus Thomsen, Jakob Jensen og Morten Mølholm Hansen.

De er direktører i henholdsvis

Divisionsforeningen
,
DBU
og DIF.

- Vi kan sektionere, identificere og sikre smitteopsporing på et meget højt niveau i en kontrolleret tilskuerrejse.

- Derfor er vi overbeviste om, at vi forsvarligt kan øge tilskuerkapaciteten yderligere – og målet er at komme tilbage på noget, som er tæt på normal tilskuerkapacitet med starten af den kommende sæson, lyder det.

Det er ikke blot for tilskuernes skyld, at der nu arbejdes på at få fyldte

tribuner
. Det har
afgørende
økonomisk betydning for dansk professionel fodbold, at der kommer flere folk på
stadion
, lyder det.

- Allerede nu er tabene meget betydelige ved ikke at kunne levere aftalte ydelser til partnere, lyder det i

pressemeddelelsen
.

- Et afstandskrav på 2 meter betyder mellem 6 og 11 procent kapacitetsudnyttelse på

stadion
. Enhver virksomhed, der udnytter 6 til 11 procent af sin kapacitet, er ikke bæredygtig.

Af den grund er hovedpunkterne i planen for at få flere tilskuere på

stadion
blandt andre, at afstandskravet mellem personer skal sænkes fra to til en meter, samt at personer med nær relation - eksempelvis
familiemedlemmer
- skal kunne sidde samlet som normalt.

Divisionsforeningen
,
DBU
og DIF ønsker at indføre disse
tiltag
allerede fra 8. juli. Det kræver dog en godkendelse fra politisk hold.

I den kommende uge har kulturminister Joy Mogensen (S) og justitsminister Nick Hækkerup (S) indkaldt Folketingets politiske ordførere til

drøftelser
angående dette, fremgår det på Kulturministeriets hjemmeside.

/ritzau/

Facebook
Twitter