Fra bankdirektør til Brøndby IF: Niels Frederiksen har taget Excel-arket med ind i omklædningsrummet

Mød den tidligere underdirektør i Danske Bank og Brøndbys nye cheftræner, Niels Frederiksen, mellem to verdener og en masse ubrugte slips.

Det er i sommeren 2010. Lyngby BK er lige rykket op i Superligaen med Niels Frederiksen som cheftræner. Der former sig en skillevej for manden, der samtidig med jobbet i Lyngby er underdirektør i Danske Bank. En stilling, han er nødt til at opsige for at fokusere på klubbens overlevelse det første hårde år i Danmarks bedste række. Han melder ud, at han har taget et års orlov fra banken.

- Men det var ikke sandheden. Jeg var begge steder. Vi løj, fordi vi ikke ville have medierne efter os. Hvis vi tabte to kampe i streg med Lyngby, og medierne vidste, at jeg var begge steder, ville de sige: ”Hold kæft, hvor er det useriøst. Man kan ikke være Superliga-træner, mens man er underdirektør i en bank.” Så vi besluttede at bilde alle ind, at jeg fik orlov.

De gange journalisterne fandt Niels Frederiksen ude i Lyngby med jakkesæt og slips på vej hen i banken, forklarede træneren, at han skulle ud og holde foredrag.

- En lille hvid løgn. Vi gjorde det for at beskytte det hele, siger han.

Peter Staarup ringer

I et år mødte Niels Frederiksen ind på Lyngby stadion klokken syv om morgenen i træningstøj for at holde møder med ledelsen, hvorefter han trænede holdet klokken ni. Tidlig eftermiddag klædte han så om til jakkesæt og slips og tog til banken, hvor han blev til klokken ti om aftenen.

- Det var en ret hård periode mentalt. Men det gik langt over forventning i klubben - vi overlevede den sæson i Superligaen. Da der var gået et år, mærkede jeg, at det ikke længere kunne gå. Det var ikke godt for hverken klubben, banken eller mig. Når jeg var ude i fodboldklubben, tænkte jeg på banken og omvendt.

- Jeg sagde op i banken og gav alt min tid til fodbolden - og så rykkede vi ned året efter.

Han bliver stille, mens hans øjne søger væk fra samtalen – og så griner han.

Cheftræneren kommer i tanke om en dag, han stod på fodboldbanen på Lyngby Stadion under en træning, da telefonen ringede. Det var den tidligere direktør for Danske Bank, Peter Staarup, der spurgte ind til et arbejdsnotat, Niels Frederiksen havde leveret til ham tidligere.

- Det var en speciel situation, at jeg stod på fodboldbanen til træning og skulle stå og forklare noget meget indviklet om makroøkonomi ind i telefonen. Der kan man tale om at have stået i den ene verden og have hovedet i den anden. Det var ikke særlig hensigtsmæssigt, siger cheftræneren.

Niels Frederiksen følger spillet under kampen mellem Brøndby IF og OB på Brøndby Stadion søndag den 28. juli 2019. (Foto: Anders Kjærbye/Ritzau Scanpix) (Foto: Anders KjæRbye © Scanpix)

Jagten på rationalitet i F'er-verdenen

Modsat mange andre Superliga-trænere har Niels Frederiksen aldrig selv spillet. I stedet startede han på bunden som ungdomstræner i en alder af 17 år og har arbejdet sig op gennem rækkerne de seneste 20 år.

Inden han kom til Brøndby den 25. juni i år, var han cheftræner for Superligaholdet Esbjerg fB og senest for U21-landsholdet. Det var her, Niels Frederiksen fik tilbuddet om jobbet i Brøndby.

Selvom den nu 48-årige cheftræner for længst har forladt ”den anden verden”, som han kalder erhvervslivet, hverken kan eller vil han slippe den helt.

- Mange af mine spillere kalder mig nørdet og synes, at jeg holder mange videomøder, hvor jeg analyserer forskellige klip. Det er sådan, jeg er. Jeg er et af de få mennesker i verden, der bruger en lineal, når jeg skal tegne en cirkel, og jeg laver mine træningsprogrammer i Excel.

Gennem sin femårige økonomiuddannelse blev Niels Frederiksen skolet og trænet i den analytiske, strukturerede og metodiske tilgang til tingene, hvilket også senere blev dyrket i banken. Den samme rationelle tilgang har Brøndbys cheftræner taget med sig på fodboldbanen, og han bliver stadig mindet om, hvor langt de to verdener ligger fra hinanden.

- Fodbold er en helt anden verden. Nærmest det modsatte af banken. Jeg kan ikke planlægge den, og den er følelsesladet. Det er en virkelig speciel verden. Jeg kalder den de tre F’ers-verden: frygtelig, forfærdelig og fantastisk, siger Niels Frederiksen og fortsætter:

- Det frygtelige for mig er, at jeg ikke kan kontrollere den. Hvis jeg skulle til et møde i banken og havde forberedt mig godt, så kunne det ikke gå helt galt. Men her kan jeg tage mit hold ud og spille en fodboldkamp, have lagt den rigtige taktik, have forberedt dem på den rigtige måde, og så taber vi alligevel 1-0. I princippet kan jeg også gøre alt forkert og vinde 1-0, fordi vi bare er heldige. Sådan er fodbold på godt og ondt.

Niels Frederiksen ryster let på hovedet og kigger ned i bordet, mens han husker tilbage på kampen mod Randers FC den 21. juni. Brøndby scorede i overtiden til 1-2 og lignede kampens vinder. Indtil få sekunder før tid, hvor Randers udlignede til 2-2.

- Det er en konstant rutsjebane af følelser, og jeg kan ikke gøre noget som helt ved det. Jeg er aldrig gået hjem fra banken så lykkelig, som når jeg går hjem efter at have vundet en fodboldkamp. Men jeg er heller aldrig gået hjem så nedtrykt fra banken, som når jeg har tabt en fodboldkamp.

Hvordan styrer du dine egne reaktioner?

- Jeg er meget bevidst om, hvordan jeg reagerer under og efter en kamp, fordi jeg er typen, der bestemt kan lade mig rive med. Så må jeg sætte mig på bænken og sige til min assistenttræner, at han må tage over. For hvis jeg bliver ved, så ender det galt, siger Niels Frederiksen.

- Nederlag rammer mig hårdt. De tager tid for mig at bearbejde. Jeg er irriteret, jeg hader at tabe.

Se Niels Frederiksens mange reaktioner de tre første kampe i Superligaen mod Silkeborg IF, Randers FC og OB.

Stigen til himlen og kulkælderen

Når Niels Frederiksen hver morgen åbner tøjskabet i lejligheden på Østerbro, ser han først den lange række af sorte slips, han ikke længere ved, hvad han skal bruge til. Men han vil ikke smide dem ud. Herefter kigger han på jakkesættet – og så træningstøjet. Beslutningen om, hvad han skal have på, er svær.

- Jeg kan stadig godt kan føle mig som en underdirektør fra Danske Bank midt i en fodboldverden og tænke: ”Hvordan pokker endte jeg her?”

Niels Frederiksen mærker det især, når han under en kamp observerer en person, der mister besindelsen og går amok. Så står cheftræneren i sit usynlige bank-jakkesæt og ryster på hovedet.

- Jeg tænker: ”Altså, hvad er det her for noget? Nu må det stoppe.” Men når noget gik godt i banken, tænkte jeg også: ”Jamen for pokker, så prøv da for fanden at løfte armene og sig JA, det er fandme godt gået!” I fodbold er vi virkelig gode til at fejre vores succeser, at kravle helt op på stigen og række ud efter himlen, når det går godt. Men vi er også gode til at tage den samme stige ned i kulkælderen, når tingene går dårligt, siger han.

Indtil videre har Niels Frederiksen taget nogle fine skridt op ad stigen med Brøndby i hånden. Pres mærker han intet til, men fokusset ligger også et andet sted.

- Presset kommer først, når man taber mange kampe. Jeg er afklaret med de vilkår, der er som fodboldtræner. På et eller andet tidspunkt kommer du ind i en periode, hvor resultaterne svigter, og så ryger du ud igen. Men så længe jeg så kan se mig selv i spejlet og svare ja til to ting: ”Har du gjort alt, hvad du kunne, og har du gjort det, som du selv tror på?” Så har jeg ikke det fjerneste problem med at blive fyret, siger Niels Frederiksen.

Hør de tre ledelsesråd, Niels Frederiksen har taget med fra direktørstillingen til trænerbænken.

Old school på den moderne facon

Niels Frederiksen beskriver sig selv som ”old school” på den moderne facon. Som leder har han behov for modspil og nogen at spille bolden op ad. Men der er ét sted, hvor intet er til diskussion. Her er tingene på forhånd planlagt og struktureret.

- Når vi spiller kamp, er det lidt som at gå i krig for hinanden. Her skal vi kunne stole på hinanden og vide, hvem der gør hvad. Der lytter jeg ikke efter intuition. Der skal tingene være sort-hvide og køre på en snor, siger cheftræneren.

Han holder blikket nogle sekunder, inden han får en ny tanke og løsner op igen.

- Det er ledelse i tiende potens at være i sådan en fodboldklub. Tingene bliver hele tiden sat på spidsen, og der er ingen balance eller nuancering. Det bliver aldrig rationelt og langsigtet. Det er det værste for mig: Det kortsigtede, irrationelle og følelsesladet, når det bliver til den dårlige side. Der er jeg glad for, at jeg har set noget andet i ”den anden verden”. Det har givet mig et mere nuanceret blik på tingene.

Brøndby IF har spillet tre kampe i Superligaen med to sejre og en uafgjort. De har spillet tre kampe i Europa Leauge med to nederlag og én sejr. I morgen møder de polske Lechia Gdansk i en kamp, der afgør, om Brøndby går videre i Europa League.

Facebook
Twitter