Fra 'Down Under' og tilbage til Sønderjyske

Efter en enkelt sæson hos Adelaide United er Johan Absalonsen tilbage i superligaklubben fra Haderslev.

Johan Absalonsen vender tilbage til Sønderjyske. (Foto: henning Bagger © Scanpix)

Den hurtige venstrekant Johan Absalonsen vender tilbage til Sønderjyske efter et ophold på et år hos Adelaide United i australsk fodbold.

32-årige Absalonsen har tirsdag indgået en etårig aftale med Haderslev-klubben.

- Johan Absalonsen er en fantastisk fyr, som leder med det gode eksempel på banen og i omklædningsrummet, siger sportschef Hans Jørgen Haysen i en pressemeddelelse.

Fransk visit i Australien

Det er blot et år siden, at kantspilleren forlod Sønderjyske, og sportschefen regner med, at Absalonsen igen kan blive en markant profil.

- Vi kender hinanden ud og ind efter fem gode sæsoner, så han vil også kunne bidrage fra første fløjt.

- Han kommer til at spille en vigtig rolle igen for os, og han har stadig en masse at give af, siger Hans Jørgen Haysen.


/ritzau/