Maj er sæson for de første solbrændte næser, pollenallergi og hvide asparges.

Og så er maj statistisk set også sæson for trænerfyringer i Superligaen.

Sammen med oktober er maj den måned, hvor flest trænere har mistet jobbet i den bedste danske række. Det er tidspunktet, hvor nedrykningsspøgelser kan begynde at virke skræmmende livagtige, og hvor medaljedrømme brister.

Således også i år, hvor David Nielsen er kommet under pres, efter AGF er havnet i en uventet kamp for overlevelse, og i Brøndby er medaljerne langt væk for mestertræner Niels Frederiksen, der har måttet se sit hold tabe syv gange i træk.

Og så melder spørgsmålet sig: Skal træneren fyres, for at et hold kommer ud af deres krise?

Men hvis en klub afskediger træneren for at opnå bedre resultater i slutspurten, skal de nok tænke sig om en ekstra gang.

Forskning fra blandt andet Spanien, Italien, Holland, Tyskland og Belgien viser nemlig, at trænerfyringerne i de bedste europæiske ligaer ikke gav flere point på kontoen, end før den nye træner tiltrådte.

Og det faktum, at græsset ikke er grønnere på den anden side af en trænerfyring, er klubbernes sportslige ledelser udemærket klar over.

Det siger Rasmus Nissen, der er lektor på Copenhagen Business Academy.

- Det tager lang tid at implementere en ny træners idéer, og det er ikke noget, man kan måle over de næste fem kampe efter en trænerfyring, siger han.

Stor synlighed af præstationerne

Nissen interviewede i forbindelse med sin ph.d. i 2015 trænere og ledere i danske topklubber for at finde ud af, hvad der sker i kulissen, når en klub vælger at fyre træneren.

Han sammenligner fodboldklubberne i Superligaen med virksomhederne i erhvervslivet. Forskellen er blot, at en klub er en type virksomhed, hvor præstationen hele tiden bliver vurderet.

I stedet for en årsrapport om virksomhedens økonomi, kan man hver uge slå op i tabellen og se, om holdet har fået nul, et eller tre point. Og det giver et større pres på ledelsen, hvis det går dårligt, mener han.

- Deres performance er meget synlig. Hvis medierne skriver negative ting om klubben, spillerne og træneren, og fansene og sponsorerne læser det, kan de blive påvirket til at tænke, at der snart skal ske noget, siger han.

Så er det at behovet for at vise, at man reagerer på de dårlige resultater, og dermed fyrer personen, der står i spidsen for det hele, opstår, mener Rasmus Nissen.

- Hvis de dårlige resultater fortsætter for længe, bliver den her mekanisme udløst for at skabe arbejdsro og få samling på tropperne, både internt og eksternt, siger han.

Følsom økonomi giver dyrere nederlag

Førnævnte handlekraft skete på Troels Bechs bekostning i hans tid som træner i FCM, OB og Esbjerg FB.

- Hvis utilfredsheden blandt fansene er massiv, så er det nok den mest afgørende faktor. Fodbold producerer først og fremmest følelser, og følelserne går i selvsving, siger den tidligere superligatræner.

Han mener, at netop stemningen blandt klubbens fans kan forklare, hvorfor David Nielsen endnu ikke er blevet fyret i AGF.

- Lige nu holder de med træneren i Aarhus, og så er det med til at tage presset af situationen, siger Troels Bech, der selv er den træner i Superligaen, der har fået en fyreseddel flest gange.

Fire gange er det sket, siden han begyndte som træner i landets bedste række, og han mener, at der er en bestemt faktor, som er gået igen tre af de fire gange.

Stadionbyggerier.

Da Troels Bech fik sparket i FCM, Esbjerg FB og OB i sin anden periode, var klubben enten i gang med at bygge nyt stadion eller ombygge det gamle.

- Så bliver fremtiden meget følsom, for når du bygger for flere hundrede millioner kroner, og du er ved at overbevise lokalmiljøet, borgerne og sponsorerne om, at det er fremtidens projekt, bliver et nederlag dyrere, og ængsteligheden bliver større, siger han.

- Det kan også bare være, at jeg var en pissedårlig træner. Men flere af de steder, jeg var, ansatte de mig igen nogle år senere, siger han og griner.

Netop det, mener han, kan være et tegn på, at det ikke altid er, fordi træneren præsterer dårligt. Der skal bare ske noget nyt.

- Det er ligesom i banko, når nogen råber ’ryst posen’! Det er ikke sikkert, at det bliver bedre af det, siger Troels Bech.