Tema Lyngby Boldklub i økonomiske problemer

Lyngby Boldklub kæmper for livet

- Det kræver en hurtig reaktion for at sikre klubbens eksistens, lyder melding fra ejer af Lyngby Boldklub.

(Foto: henning Bagger © Scanpix)

Superligaklubben Lyngby Boldklub kæmper for livet, da sponsorerne trækker sig. Det siger stifter og formand Torben Jensen fra klubbens ejer, Hellerup Finans, til Berlingske Business.

- Det kræver en hurtig reaktion for at sikre klubbens eksistens, vi håber derfor at alle med interesse for at overtage aktieposten vil henvende sig til Torben Jensen på tj@hellerupfinans.dk, lyder meldingen.

Lyngby Boldklub i økonomiske problemer

Superliga-klubben Lyngby Boldklub er i store økonomiske problemer og risikerer konkurs. Klubbens sponsorer trækker sig, og dens fremtidige virke er derfor afhængig af at finde nye aktører, der vil investere i klubben.

Gå til tema

Hellerup Finans kan ikke hjælpe til økonomisk, da de største kreditorer ikke vil være med til en rekonstruktion af selskabet.

Selskabet af 1. juni 2005 A/S, der tidligere hed Hellerup Finans A/S, og Selskabet af 13. maj 2013 A/S, der tidligere hed Forvaltningsselskabet Hellerup Finans A/S, er taget under rekonstruktion.

Der er udpeget en rekonstruktør, som skal forsøge at få opbakning til en redningsplan.

Hvis det ikke lykkes, vil begge selskaber automatisk gå konkurs.

Presser prisen

Torben Jensen fortæller til Finans.dk, at den seneste tids mediedækning af Hellerup Finans har medført, at sponsorer har trukket sig fra fodboldklubben.

- De igangværende forhandlinger om salg af spillere lider samtidigt, da købere af de konkrete spillere naturligt søger at drage fordel af Lyngby Boldklubs situation ved at presse pris og forhale forhandlingerne, lyder det.

2016/2017-sæsonen endte i triumf for Lyngby BK, som overraskende vandt superligabronze. Men medaljerne var ikke nok til at sikre et godt regnskab.

9. januar offentliggjorde Lyngby et længe ventet regnskab for 2016/2017-sæsonen, og det viste et kæmpe underskud på 11,7 millioner kroner før skat.

Klubben fik en kapitaltilførsel på 30 millioner kroner og havde i sommer en egenkapital på 12,8 millioner kroner.


/ritzau/

Nyhedsbrev Tag dr.dk Sporten med dig

Få dagligt nyt fra DR Sporten.

Vælg mailingliste:

Vis alle nyhedsbreve