Måltørke for FCN på Farum Park

Det er små fire måneder siden, FC Nordsjællands spillere sidst scorede på hjemmebanen Farum Park.

Kun de mest trofaste FCN-fans kan huske, hvornår Morten Wieghorsts mandskab sidst scorede hjemme på Farum Park.

Det er små fire måneder siden Martin Bernburg, som nu spiller i de gul-blå Brøndby-farver, scorede til slutstillingen 3-0 imod Silkeborg i sidste minut den 8. august 2009.

Siden da er det blevet til fem kampe i træk uden FCN-scoring på eget græs. Det er en tangering af Lyngbys Superligarekord, som blev sat fra april 2002 til august 2007. Hvis FCN heller ikke formår at score mod FC Midtjylland i årets sidste hjemmekamp på søndag, vil de have den uheldige Superligarekord helt alene.

FCN har kun scoret syv mål på hjemmebane efter de første otte kampe i denne sæson på Farum Park, og nordsjællænderne har aldrig før scoret så få mål i vante omgivelser i Superligaen på nuværende tidspunkt.

For at farve billedet helt sort, så har FCN tabt deres sidste fem Superligakampe på hjemmebane. Det er en ny klubrekord. Superligarekorden tilhører Silkeborg og AB, der begge tabte ni hjemmekampe i træk.

 

Flest hjemmekampe uden mål - Superligaen

Silkeborg IF -EsbjergfB (22 okt 2006) 1-206 aug 2006Silkeborg IF4AC Horsens - AGF (21 sep 2005) 1-120 jul 2005AC Horsens4AB - FC Midtjylland (30 nov 2003) 3-304 okt 2003AB4B 93 - Aarhus Fremad (09 maj 1999) 1-314 mar 1999B 934Lyngby BK -EsbjergfB (20 aug 2007) 1-614 apr 2002Lyngby BK5

Ikke slut

29 aug 2009

FC Nordsjælland

5

Sluttet i kampen

Startdato

Klub

#

 

FacebookTwitter