Mads Timm vender hjem til OB

Mads Timm har skrevet under på en treårig aftale med OB, som han spillede for inden sit skifte til Manchester United.

Mads Timm vender tilbage til dansk fodbold. (© Odense Boldklub A/S)

21-årige Mads Timm vender tilbage til OB, hvor han har skrevet under på en treårig kontrakt og skal hjælpe bronzevinderne med at tage kampen op med FC København og Brøndby.

- Vi har været i løbende dialog med Mads igennem lang tid, og nu opstod muligheden for, at vi kunne indgå en aftale. Mads er en ung, spændende spiller med et kæmpe potentiale, og det, at han tidligere har været i OB, er naturligvis endnu en positiv dimension, siger OB-direktør Kim Brink.

Angriberen har tidligere spillet for OB, men i 2000 skiftede han som 16-årig til Manchester United, og allerede året efter fik han debut for den engelske storklub i Champions League.

Han fik dog aldrig et stor gennembrud hos Manchester United, og han har været lejet ud til hollandske Antwerpen og Viking Stavanger og Lyn i Norge samt Walsall i den tredjebedste engelske række.

Facebook
Twitter