Midtjyllands hjemmebane udsat for 'Viborg'-hærværk

MCH Arena i Herning er blevet overmalet fjendtlige kommentarer fra Viborg-sympatisørere.

På FC Midtjyllands hjemmebane står der i øjeblikket med grøn maling bl.a. skrevet: 'Fuck Fusion', 'Viborg FF', 'VFF 1896' og 'Fuck Erik'.

Det sidste er sandsynligvis adresseret mod FC Midtjylland-forsvareren Erik Sviatchenko, der som ungdomsspiller repræsenterede de grønne fra Viborg FF.

Også Ulven Lupus foran FCM's fanshop er blevet overhældt med maling.

Det vides endnu ikke, hvem der står bag, og hvornår hærværket er blevet begået.

I 2004 blev Thomas Frandsens have raseret af såkaldte Viborg-sympatisørere, efter at midtbanespilleren var skiftet fra de grønne til FC Midtjylland.

Du kan se billeder af hærværket på tvmidtvest.dk.  

Facebook
Twitter