OB ansætter Jakob Michelsen som ny cheftræner

Superligaklubben OB ansætter Jakob Michelsen som ny cheftræner. 37-årige Jakob Michelsen har fået en treårig kontrakt hos OB.

Jakob Michelsen er ny træner i OB. (Foto: henning Bagger © Henning Bagger)

Superligaklubben OB ansætter Jakob Michelsen som ny cheftræner. 37-årige Jakob Michelsen har fået en treårig kontrakt hos OB.

Jakob Michelsen har tidligere været cheftræner i Hobro, Skive, Sønderjyske og Hammarby, og nu er han klar til et nyt eventyr.

- Jeg glæder mig rigtig meget til at starte i OB efter sommerferien. Jeg ser frem til at lære spillerne og staben at kende og til at arbejde sammen med dem.'

- Jeg ser OB som en traditionsklub, der de seneste år har haft svært ved at indfri det potentiale resultatmæssigt, som utvivlsomt er til stede, siger Jakob Michelsen til klubbens hjemmeside.

OB-truppen vender tilbage fra ferie i midten af juni, og sammen med den nye assistenttræner Henrik Hansen og resten af staben vil Jakob Michelsen første gang stå i spidsen for truppen, når der trænes i Ådalen mandag 18. juni.

/ritzau/

Facebook
Twitter