OB udlejer angriber til Start

Superligaklubben OB har valgt at udleje angriberen Srdjan Radonjic til Start i den næstbedste norske fodboldrække for resten af året.

Srdjan Radonjic er i Start resten af året. (Foto: Niels Westh © DR Sporten)

Superligaklubben OB har valgt at udleje angriberen Srdjan Radonjic til Start i den næstbedste norske fodboldrække for resten af året. Start har samtidig sikret sig en købsoption på montenegrineren.

- Vi er glade for, at Srdjan kan få chancen for en ny start på karrieren i Start. Nu har både klub og spiller et halvt år til at se hinanden lidt an. Konkurrencen i OB er hård for tiden, og det har været svært for Srdjan at tilspille sig en stamplads på holdet, siger OB-direktør Kim Brink.

Radonjic har kontraktudløb med OB i sommeren 2010 og var i sidste sæson lejet ud til Viborg. Releaze TournamentTable Widget