Samuel Holmén solgt til tyrkisk klub

Brøndby IF og den tyrkiske klub Istanbul B.B. Spor er fredag blevet enige om transferen af Samuel Holmén.

Samuel Holmén skifter til Tyrkiet. (Foto: Lars Rønbøg- Scanpix)
Brøndby IF og den tyrkiske klub Istanbul B.B. Spor er fredag blevet enige om handlen af Samuel Holmén.Svenskeren har også forhandlet sine personlige forhold på plads, og har efter godkendt lægetjek nu papir på kontrakten. Dermed skifter Holmén med omgående virkning til den tyrkiske klub.- Det er ingen hemmelighed, at Samuel gerne har villet prøve sig selv af i en anden liga, og det giver denne aftale ham mulighed for. Samtidig er det en god handel for Brøndby IF, siger Brøndbys administrerende direktør Ole Palmå og fortsætter:- Samuel har været et godt aktiv for klubben, siden vi hentede ham i 2007, og han har været meget vellidt hos alle, siger Ole Palmå.Selv siger svenskeren til klubbens hjemmeside, at det var lysten til at prøve noget nyt, der fik ham til at sige ja til det tyrkiske tilbud.- Jeg har det sidste stykke tid gerne ville tage det næste skridt i min karriere, og jeg er meget taknemmelig for, at Brøndby har hjulpet mig videre, siger Holmén.Kontrakten med den tyrkiske klub, der tidligere har gået under navnet Istanbulspor, er treårig.