Se OB-Randers på DR2

DR sender søndagens Superligakamp mellem OB og Randers live på DR2. Følg med søndag klokken 15.

OB har sikret sig sølvmedaljerne, men de fynske spillere kan måske blive afgørende for, hvem der rykker ud af Superligaen i denne sæson.

I de to sidste spillerunder møder OB nemlig nedrykninstruede Randers og AGF. På søndag gælder det Randers, der har leveret et utroligt comeback her i foråret.

Du kan se, om Randers fortsætter pointhøsten i Odense direkte på DR2 på søndag. Alle kampe i SAS-Ligaen afvikles klokken 15, og vi sender direkte fra klokken 14:50, hvor Henrik Liniger og Jan Kalborg sidder klar i Odense til at kommentere kampen.

Du kan også følge kampen live her på nettet, hvor den streames direkte.

Da der samtidig er bispevielsen i Aalborg på DR1, sendes Superliga-kampen altså på DR2.

Facebook
Twitter