Søndag er lig med 3F Superliga.
Det var også tilfældet i dag, hvor hele fire opgør i den bedste danske fodboldrække skulle afgøres. Heriblandt krydsede FC København klinger med lokalrivalerne fra Brøndby, mens Randers tog imod AGF i et østjysk derby.
Du kan se alle weekendens superligamål herunder:
Brøndby IF - FC København
På Brøndby Stadion blev det store københavnske lokalopgør mellem Brøndby IF og FC København afviklet.
Den virtuelle førsteplads bølgede en del frem og tilbage i løbet af opgøret. Først bragte Josip Radošević Brøndby IF foran 1-0 i første halvleg, men FCK generobrede førstepladsen, da Diogo Gonçalves udlignede til 1-1 kort efter pausen.
Ohi Omoijuanfo sendte med tyve minutter igen Brøndby foran 2-1, men Roony Bardghji scorede to og sikrede FCK sejren i sidste ende.
Du kan se kampens højdepunkter i videoen herunder:
Silkeborg IF - Viborg FF
I Søhøjlandet blev hjemmepublikum søndag vidne til endnu en Alexander Lind-opvisning.
For den 21-årige angrebskomet kan åbenbart ikke stoppe med at score mål, og søndag bragte han Silkeborg IF foran med både 1-0 og 2-0 i holdets 2-0-sejr over Viborg FF og scorede dermed for syvende Superliga-kamp i streg. Superliga-topscoreren har nu lavet ni mål på ni kampe i denne sæson.
Du kan se kampens højdepunkter i videoen herunder:
Randers FC - AGF
Med et sent mål reddede AGF et enkelt point med sig fra et tamt lokalopgør, da mandskabet søndag spillede 1-1 på udebane mod Randers FC i niende runde af Superligaen.
Stephen Odey havde bragt Randers foran i første halvleg mod et AGF-hold, der var uden karantæneramte Nicolai Poulsen og målmand Bradley Peacock-Farrell, der var erstattet af rutinerede Jesper Hansen.
Du kan se kampens højdepunkter i videoen herunder:
FC Midtjylland - OB
Et mål i tillægstiden sikrede FC Midtjylland den første sejr i fire kampe, da holdet slog OB 2-1 søndag aften i Superligaens niende spillerunde.
Holdet fra Fyn har nu blot vundet én kamp i de sidste syv kampe i Superligaen.
Du kan se kampens højdepunkter i videoen herunder:
Vejle sikrede et vigtigt point i Lyngby
Lyngby Stadion lagde fredag aften græs til et intenst opgør mellem Lyngby Boldklub og Vejle Boldklub, som endte i en pointdeling.
Og det var en kamp som bølgede frem og tilbage fra første til sidste fløjt.
1-0 blev det dog til Lyngby i starten af anden halvleg ved formstærke Andri Gudjohnsen.
Kristian Kirkegaard modtog kort efter tilfældigt bolden i feltet, og så kunne han score sit første mål i den bedste danske række til resultatet 1-1.