Superliga-statistik

AGF plejer at score i Parken: Århusianerne har scoret i de sidste fire kampe i Parken. Læs mere statistik før weekendens kampe her.

Morten Duncan Rasmussen og resten af mandskabet fra AGF skal i aktion i Parken på søndag. (Foto: Ernst van Norde © Scanpix)

Morten Duncan Rasmussen skal forøge at omsætte succes'en på U21-landsholdet til klubholdet, når AGF møder FCK på søndag. AGF plejer at score i Parken: Århusianerne har scoret i de sidste fire kampe i Parken.

Læs mere statistik før weekendens runde i Superligaen her.

Brøndby IF – Viborg FF (19 november 2005 17:00)

> Viborg har kun vundet et ud af 17 Superligaopgør på Brøndby Stadion. Det var den 11 september 1998 (2-5). Brøndby har vundet 13 af de 17 kampe mens tre kampe er endt uden vinder. Målscoren er 40-14 til Brøndby. > Brøndby er ubesejrede i de seneste 11 hjemmekampe i Superligaen mod Viborg. Sidste nederlag var førnævnte kamp den 11 september 1998 (2-5). > Brøndby er ubesejrede i deres seneste 15 Superliga hjemmekampe. Sidst de tabte på Brøndby Stadion var mod FC Midtjylland den 02 april 2005 (0-1). > Klubrekorden fandt sted da de spillede 21 hjemmekampe i træk uden nederlag fra august 1993 til oktober 1994. > Brøndbys stortalent Kasper Lorentzen fylder 20 år på kampdagen. > Den næste kamp for Thomas Guldborg Christensen bliver hans Superligakamp nummer 50 (37 kampe/0 mål for AB og 12 kampe/0 mål for Viborg). Han kan passende fejre jubilæet med at score sit første Superligamål. > Jakob Glerup har spillet 26 Superligakampe mod Brøndby, men har endnu ikke scoret.    AC Horsens – FC Midtjylland (20 november 2005 15:00)> Horsens er det eneste hold, der ikke har prøvet at vinde en hjemmekamp i denne sæson. De har spillet uafgjort syv gange og tabt en enkelt gang. Det er også kun blevet til et enkelt mål i de otte hjemmekampe, hvilket er det laveste antal i denne sæson. > Horsens har spillet uafgjort i de sidste syv hjemmekampe i træk. Sidst de ikke spillede uafgjort i Horsens Idrætspark var i sæsonoptakten mod Viborg den 20 Jul 2005 (0-3). > Det er en ny Superligarekord. > Horsens har ikke scoret i deres tre seneste hjemmekampe. Sidst de scorede hjemme var ved Besart Berisha den 21 september 2005 mod AGF (1-1). > Klubrekorden, der samtidig er delt Superligarekord fandt sted fra juli 2005 til september 2005 da Horsens ikke scorede i fire hjemmekampe i træk. Også B 93 (fra marts 1999 til maj 1999) og AB (oktober 2003 til november 2003) har prøvet at spille fire hjemmekampe i træk uden mål. Hvis de ikke scorer mod FC Midtjylland er det en ny tangering af den negative Superligarekord. > FC Midtjylland har ikke vundet i de sidste seks Superligakampe. Sidst de vandt var hjemme mod Silkeborg den 25 september 2005 (1-0), da Jesper Mikkelsen scorede kampens enlige mål. > Klubrekorden lyder på ni kampe i træk uden sejr, og den blev sat fra oktober 2003 til marts 2004.    FC Nordsjælland – AaB (20 november 2005 15:00)> Det er ellevte gang de to hold mødes i Superligaen, men det er kun fjerde gang de mødes i Farum. FC Nordsjælland har endnu ikke prøvet at vinde en hjemmekamp mod nordjyderne. AaB har vundet to gange mens én kamp er endt uafgjort. Målscoren er 4-1 til AaB. > FC Nordsjælland har ikke vundet en eneste af de sidste otte Superligakampe mod AaB. Sidst de fik tre point var i Aalborg den 13 april 2003 (1-2). > De to målmænd Kim Christensen fra FC Nordsjælland og Jimmy Nielsen fra AaB er de eneste spillere på de to hold, der har spillet samtlige 1530 minutter i denne sæson. > Mads Junker fra FC Nordsjælland er Superligaens ubestridt farligste angriber for tiden. Han har scoret 14 mål i 17 kampe. Han kan dog ikke helt måle sig med Miklos Molnar og Ebbe Sand, der begge havde scoret 18 mål efter 17 kampe i henholdsvis 1996/1997 og 1997/1998.    Silkeborg IF – Esbjerg fB (20 november 2005 15:00)> Esbjerg har kun vundet én af de otte Superligakampe de har spillet i Silkeborg. Det var den 10 oktober 2001 (3-4). Silkeborg har vundet fire gange og tre kampe er endt uden vinder. Målscoren er 16-9 til Silkeborg. > Silkeborg er ubesejrede i de sidste fem Superliga hjemmekampe mod Esbjerg. Sidst de tabte var i den førnævnte kamp den 10 oktober 2001 (3-4). > Silkeborg har ikke holdt målet rent i de sidste otte Superligakampe mod Esbjerg. Sidst Esbjerg ikke scorede mod Silkeborg var den 13 marts 2002 i Silkeborg (0-0). > Efter en dårlig periode har Esbjerg nu vundet to Superligakampe i træk. Sidst de ikke vandt var den 26 oktober 2005 mod Brøndby (0-0). > Klubrekorden på seks sejre på stribe fandt sted fra oktober 2003 til november 2003. > Det næste mål for Silkeborgs angriber Iddi Alkhag er hans Superligamål nummer 25 (26 kampe/5 mål for Esbjerg og 69 kampe/19 mål for Silkeborg).   > Esbjergs svenske angriber Fredrik Berglund er igen i målhumør og har scoret tre mål i de sidste to Superligakampe. > Esbjergs franske angriber Michael Murcy har scoret fire mål i tre Superligakampe mod Silkeborg.    SønderjyskE – OB (20 november 2005 15:00)> De to hold har en lige rekord mod hinanden i Superligaen. Begge hold har to sejre. Målscoren er 11-9 til OB. > Man kan roligt forvente at der vil blive scoret mål i kampen. I de fire foregående opgør mellem de to klubber er der blevet scoret 20 mål, hvilket giver et snit på fem mål per kamp. > SønderjyskE har endnu aldrig formået at holde nullet i en eneste af deres 24 hjemmekampe i Superligaen. > Det er den næstlængste stime i Superligaens historie og de nærmer sig nu Næstveds Superligarekord på 27 hjemmekampe i træk uden rent mål, som blev sat fra maj 1992 til november 1993. > SønderjyskE har ikke vundet en eneste af de sidste syv Superliga hjemmekampe. Sidst de fik tre point i Haderslev var den 24 juli mod AGF (2-1). > Klubrekorden lyder på otte hjemmekampe i streg uden sejr. Den blev sat fra marts 2001 til juni 2001. Hvis ikke SønderjyskE vinder over OB tangerer de klubrekorden. > SønderjyskE har scoret mindst ét mål i de sidste otte Superligakampe. Sidst de ikke scorede var hjemme mod Esbjerg den 19 september 2005 (0-1). > Det er en tangering af klubrekorden som blev sat fra august 2000 til oktober 2000, da de ligeledes scorede i otte kampe i træk. Hvis de scorer mod OB er det ny klubrekord. > Superligarekorden tilhører Brøndby der scorede i 44 kampe i træk fra december 2001 til maj 2003. > OB har ikke vundet i de sidste tre Superliga udekampe. Sidst de vandt på fremmed græs var mod FC Midtjylland den 21 september 2005 (0-1). > Klubrekorden blev sat fra august 2002 til juni 2003 da OB ikke vandt 14 udekampe i træk. > SønderjyskEs Peter Sand har scoret syv mål i Superligaen og de fire af dem er scoret mod OB.    FC København – AGF (20 november 2005 17:30)> FC København har scoret mindst ét mål i de sidste 11 Superligakampe mod AGF. Sidst de ikke scorede var den 03 marts 2002 i Parken (0-0). > AGF har scoret i de sidste fire kampe i Parken. Sidst de ikke fik bolden i kassen ude mod FC København var den 31 august 2003 (4-0). > FC København har scoret mindst ét mål i de seneste 20 Superligakampe. Sidst de ikke scorede var ude mod FC Midtjylland den 29 maj 2005 (1-0). > Det er klubrekord. Superligarekorden tilhører Brøndby der scorede i 44 Superligakampe i træk fra december 2001 til maj 2003. > FC København har ikke tabt i de sidste 12 hjemmekampe i Superligaen. Sidst de ikke fik point i Parken var den 08 maj 2005 mod Silkeborg (0-1). > Klubrekorden som også er delt Superligarekord (med netop AGF) blev sat fra september 2001 til april 2003 hvor FC København ikke tabte 26 hjemmekampe i træk. > AGF har ikke vundet en eneste af de sidste ni Superligakampe. Sidst de fik tre point var i Esbjerg den 11 september 2005 (0-1). > De nærmer sig klubrekorden på 11 kampe i træk uden sejr, som blev sat fra maj 2005 til august 2005. > AGF har ikke holdt nullet i de sidste ni Superligakampe. Sidst de ikke lukkede mål ind var i den ovennævnte kamp i Esbjerg den 11 september 2005 (0-1). > Klubrekorden lyder på 19 kampe i træk uden rent mål og den blev sat fra maj 1997 til oktober 1997.

Kilde: Infostrada Sports

Facebook
Twitter