Superliga statistik - 17. spillerunde

Få styr på statistikken til næstsidste spillerunde inden vinterpausen i Superligaen.

OB kan overvintre på førstepladsen, hvis fynboerne på hjemmebane slår HB Køge i mandagskampen. (Foto: Bo Amstrup © Scanpix)

Esbjerg fB – AaB (28 november 2009 17:00) Generelt

> Det er Superligaens to mest rutinerede aktive målmænd der mødes. Karim Zaza har spillet 272 Superligakampe mens Lars Winde har stået 245 kampe. > De to klubber har en ganske lige statistik i den bedste danske række siden 1945. AaB har 18 sejre, 16 kampe er vundet af Esbjerg mens 16 kampe endte uafgjort. > Sidste opgør mellem de to hold var også i Esbjerg og her vandt hjemmeholdet den 23 august 2009 med 2-0 på mål af Jesper Jørgensen på straffe og Jeppe Mehl.Esbjerg fB> Esbjerg har fået 10 point mere end de stod til ved halvleg. Det er det højeste antal i sæsonen. > Esbjerg er det eneste mandskab, der har fået to spillere udvist i denne sæson. Synderne er Tim Janssen og Lars Winde. > Den næste kamp for Peter Nymann Mikkelsen bliver hans Superligakamp nummer 100 (29/2 for SønderjyskE, 54/2 for OB og 16/2 for Esbjerg). > Hvis Esbjerg fører ved halvleg så vinder de kampen. Det har været tilfældet i de fire kampe i denne sæson, hvor de er gået til halvleg med en føring. - Esbjerg har vundet otte af de ni kampe, hvor de scorede kampens første mål. Den sidste kamp blev tabt. > Ove Pedersens mandskab er det mest målfarlige fra kampstart. Seks gange har Esbjerg scoret i de første 15 minutter i denne sæson. > Det er enten eller når Ove Pedersen tager imod AaB i Superligaen på hjemmebane. Kun én af 13 hjemmekampe som Ove Pedersen har været træner i mod AaB er endt i remis. Ove Pedersen har syv hjemmesejre mod AaB og fem nederlag. > Jesper Jørgensen er den eneste Esbjerg-spiller, der har spillet alle 16 kampe fra start til slut. > Lars Winde stod tidligere for AaB. > Jesper Jørgensen og Lars Winde får en ufrivillig pause efter næste gule kort. > Landsholdsspiller Søren Rieks har karantæne i kampen.AaB> AaB har højest scoret et mål i hver af deres sidste otte Superligakampe. Sidst de scorede flere var ude mod Randers den 14 september 2009 (0-3). > AaB har ikke fået tilkendt et straffespark i de sidste 56 Superligakampe, siden hjemmekampen mod Randers den 24 april 2008 (3-0), hvor Michael Jakobsen udnyttede det store tilbud. Det er den længste igangværende stime af kampe uden straffe i Superligaen. Der er stadig tre kampe op til klubrekorden på 59 kampe i streg uden straffespark, som blev sat fra maj 1998 til april 2000. > AaB's defensiv er fantastisk stærk før pausefløjtet, og de har blot lukket to mål ind i de første 45 minutter. Ingen hold lukker bedre af end Magnus Perssons tropper i første halvleg. > Magnus Pehrsson har tabt i begge hans to besøg til Esbjerg i Superligaen. > Dommer Henrik Kragh har udvist to spillere i denne sæson. Den ene var Anders Dues kontroversielle røde kort i hjemmekampen mod Randers den 18 oktober 2009 (1-1). > Daniel Christensen er startet på bænken i ni af de 10 Superligakampe han har spillet. > Jeppe Curth har scoret seks mål i sine 10 Superligakampe mod Esbjerg. Omvendt har Rasmus Würtz ikke scoret et eneste mål i 19 Superligakampe mod Esbjerg. > Karim Zaza er den eneste AaB-spiller, der har været på banen i alle 1440 minutter i denne sæson.

Randers FC – SønderjyskE (29 november 2009 14:00) Generelt

> Randers og SønderjyskE er, sammen med AaB, de mindst scorende hold efter pausen i sæsonen med bare otte fuldtræffere. > Det er ligaens to mindst scorende hold, der tørner sammen. Randers har scoret 11 mål og SønderjyskE har nettet 13 gange. > Klubberne har delt pointene ligeligt i deres fire indbyrdes møder i Superligaen. To sejre har hvert hold fået. > Det bliver Superligakamp nummer 100 som Thomas Vejlgaard dømmer. 13 dommere har før ham kunne fejre det jubilæum. > Det første opgør mellem de to hold i denne sæson blev spillet i Haderslev og her vandt hjemmeholdet den 19 jul 2009 med 1-0 på mål af Kenneth Fabricius. > Randers har aldrig haft så få point efter 16 kampe i Superligaen før (fire point). Modsat har SønderjyskE aldrig skrabet så mange point sammen i de første 16 kampe før (18 point).Randers FC> Randers har ikke vundet i deres sidste 17 kampe i Superligaen. Det er ny klubrekord. Sidste sejr var hjemme mod Vejle den 24 maj 2009 (3-2). Kun B 1909 (18 kampe) og Lyngby (31 kampe) har spillet flere kampe i træk uden sejr i Superligaen. > Randers har lukket mål ind i deres sidste 20 Superligakampe. Sidste clean sheet var hjemme mod OB den 10 maj 2009 (0-0). Det er ny klubrekord. > Randers er Superligaens dårligste hjemmehold med blot to point og det eneste hold uden en sejr foran egne fans i denne sæson. > Randers er, sammen med FCK, det eneste hold, der ikke har begået straffe i denne sæson. > Randers har hovedpine i forsvaret. Otte hovedstødsmål er lukket ind, hvilket kun HB Køge har gjort værre. Hovedspillet fungerer heller ikke i den anden ende, hvor de kun har scoret en enkelt gang med pandebrasken, hvilket er det laveste antal sammen med FCN. > Seks mål har Randers lukket ind i kampens første kvarter, hvilket er sæsonrekord. > Randers-spillerne skyder med løst krudt i i det første kvarter af både første og anden halvleg og de har endnu ikke scoret i de to perioder. > Juníor har gode erfaringer med SønderjyskE. Brasilianeren har scoret fem mål i fem kampe mod dem. > Ove Christensen har aldrig tabt mod SønderjyskE. De seks kampe som han har stået i spidsen for et hold mod sønderjyderne har givet tre sejre og tre uafgjorte. > Kasper Lorentzen og Mads Fenger er kun et gult kort fra karantæne. > Mikkel Beckmann har karantæne i kampen.SønderjyskE> SønderjyskE er det eneste hold, der ikke er noteret for et mål scoret af en indkiftet spiller. > SønderjyskE har ikke tabt nogle af de seks kampe, hvor de har scoret åbningsmålet. Fire sejre og to uafgjorte har åbningsmålet udmøntet sig i. > Kenneth Fabricuis har scoret seks mål i denne sæson, der dermed nu er hans mest målrige i Superligaen. Hans tidligere rekord var fem mål i 16 kampe for Viborg i 2005/06. > David Ousted Hansen og Kenneth Fabricius har spillet samtlige 1440 minutter i denne sæson. > Anders Egholm skifter i vinterpausen til Randers.

FC København – FC Midtjylland (29 november 2009 16:00) Generelt

> FCK har vundet de sidste fire Superligakampe mod FCM. > Sidst holdene mødtes i Superligaen var i Herning den 22 august 2009 og her vandt FCK med 4-1. Mathias Zanka Jørgensen, Dame N’Doye, Martin Vingaard og William Kvist scorede for FCK, mens Danny Olsen var den enlige målscorer for hjemmeholdet. > FCK er sæsonens blide lam. De har kun pådraget sig 10 advarsler. FCK er det hold, der har indkasseret klart færrest advarsler i de tre sidste sæsoner. I samme periode er FCM, der hold, der har fået flest gule kort.FC København> FCK har vundet deres sidste fire hjemmekampe i Superligaen. Sidst de ikke vandt var mod Brøndby den 30 august 2009 (1-1). Klubrekorden fra april til september 2008 er på ni sejre i træk i Parken. > FCK er, sammen med OB, sæsonens bedste hjemmehold med 17 point. Københavnerne har endvidere den bedste målforskel hjemme med +12 (17-5). > FCK er, sammen med Randers, det eneste hold, der endnu ikke har begået straffe i denne sæson. > Syv af de otte kampe, hvor FCK har ført ved pausen i denne sæson, har de vundet. Den sidste endte uafgjort. > FCK er ubesejrede i denne sæson når de har scoret åbningsmålet. Det har københavnerne gjort ni gange og det er blevet til syv sejre og to uafgjorte. > Det er svært at score mod Ståle Solbakkens hold efter pausen. Kun tre mål har FCK lukket ind i anden halvleg, hvilket er sæsonrekord. > Ståle Solbakken har en flot statistik mod FCM. I hans 11 kampe som træner mod midtjyderne er det blevet til syv sejre, tre uafgjorte og et nederlag. > Den næste kamp for Hjalte Bo Nørregaard bliver hans Superligakamp nummer 193 for FCK. Dermed bliver han den spiller med 3. flest kampe for københavnerne i Superligaen. Kun Christian Lønstrup (204 kampe) og Michael ”Mio” Nielsen (231 kampe) har optrådt oftere for FCK i Superligaen. > William Kvist har scoret fire af sine syv Superligamål mod netop FCM. > De sidste to gange Lars Christoffersen har dømt i Parken har FCK vundet med 5-2. Det var mod Esbjerg (11 august 2007) og AC Horsens (07 december 2008). > FCK er det eneste hold, der ikke har lukket et mål ind i de sidste 15 minutter. > Oscar Wendt er den eneste FCK’er der har spillet alle 1440 minutter af denne sæson.FC Midtjylland> FCM er uden nederlag i deres sidste seks Superligakampe. Sidste gang de tabte var hjemme mod SønderjyskE den 27 september 2009 (0-2). Klubrekorden er på 13 kampe i træk uden nederlag og skete fra oktober 2006 til april 2007. > FCM har fået 11 point mere hjemme (16 point) end ude (5 point). Det er den største hjemme/ude forskel i denne sæson. > FCM har kun scoret kampens første mål fire gange i denne sæson, men alle gange har det ført til sejr. > FCM har scoret 14 gange i de sidste 30 minutter i denne sæson, Kun Brøndby har været farligere med 16 mål. > Ulvene fra FCM er tandløse fra kampens start. De har endnu ikke scoret i de første 15 minutter. En skæbne som kun Randers deler. > Det næste mål for Jonas Borring bliver hans Superligamål nummer 25 (86/10 for OB og 48/14 for FCM). > Mikkel Thygesen har scoret i de sidste to Superligakampe for FCM. To gange tidligere har han scoret i tre kampe i træk i Superligaen. > Martin Albrechtsen spillede tidligere 72 Superligakampe for FCK. > Winston Reid er eneste FCM-spiller, der har været på banen i alle sæsonens minutter. > Winston Reid får en ufrivillig fridag efter næste advarsel.

FC Nordsjælland – Silkeborg IF (29 november 2009 16:00) Generelt

> Silkeborg er gode i hovedspillet. De har scoret otte gange på hovedstød, hvilket kun Brøndby har gjort bedre, og de har kun lukket et enkelt hovedstødsmål ind, hvilket er sæsonrekord. Morten Wieghorsts spillere er til gengæld ikke særligt farlige i luften. De har kun scoret et enkelt hovedstødsmål, hvilket er det laveste antal sammen med Randers. > Morten Wieghorst har krammet på Troels Bech. De to trænere har krydset klinger ni gange i Superligaen og Wieghorst har trukket sig sejrsrigt ud af duellen fem gange. Tre gange er det endt uafgjort og Troels Bech har kunne smile over sejren en enkelt gang. > FCN har vundet de sidste tre hjemmekampe i Superligaen mod Silkeborg med en samlet målscore på 9-1. > De to hold har en lige statistik mod hinanden i Superligaen. Begge klubber har fem sejre i de 13 opgør mens tre kampe er endt uden vinder. Målscoren er 23-22 til FCN. > Første møde i sæson var ligeledes i Farum den 08 august 2009, hvor FCN vandt klart med 3-0 på mål af Rawez Lawan, Stephan Petersen og Martin Bernburg.FC Nordsjælland> FCN har tabt deres sidste fire hjemmekampe i Superligaen. Sidst de ikke tabte var mod netop Silkeborg den 08 august 2009 (3-0). Det er en tangering af klubrekorden og endnu et nederlag vil betyde en ny negativ klubrekord. > FCN har ikke scoret et eneste mål i deres sidste fire hjemmekampe siden kampen mod den kommende modstander Silkeborg den 08 august 2009 (3-0), hvor Martin Bernburg scorede i sidste minut. Det er ny klubrekord og endnu en målløs kamp i Farum vil betyde at de tangerer Lyngbys Superligarekord på fem hjemmekampe uden mål som skete fra april 2002 til august 2007. > FCN har vundet alle de fire kampe, hvor de har ført ved halvleg. > FCN lukker snart et jubilæumsmål ind. De har indtil nu ladet modstanderne score 397 gange i deres 247 Superligakampe. > FCN er det hold, der i denne sæson har fået flest point ude (13 point) i forhold til hjemme (7 point). > FCN er, sammen med Randers, det eneste hold, der ikke har en eneste spiller, som har været på banen fra start til slut. > FCN har svært ved at holde den defensive koncentration sidst i kampene. Nordsjællænderne har lukket otte mål ind i det sidste kvarter, hvilket kun HB Køge kan matche. > Den næste kamp for Bajram Fetai bliver hans ligakamp nummer 100 (18/2 for Silkeborg og 81/17 for FCN). Han kan passende sejre jubilæet med sin første sæsonscoring. Han har spillet 15 kampe (964 minutter) i denne sæson uden at få bolden over stregen. > Den næste kamp for Sibusiso Zuma bliver hans Superligakamp nummer 150 (145/41 for FCK og 4/1 for FCN). Sydafrikaneren bliver den 10. udlænding der runder 150 Superligakampe. > Bajram Fetai har tidligere spillet for Silkeborg. > Stephan Petersen får en spilledags karantæne efter næste advarsel.Silkeborg IF> Silkeborg har kun vundet fire af de otte kampe, hvor de er gået til pause med en føring. Tre kampe er endt uafgjort og i sidste runde tabte de til SønderjyskE på trods af en pauseføring. > Silkeborg har mistet seks point i forhold til pausestillingen. Intet andet hold har mistet så mange point i denne sæson. > Silkeborg er ligaens hårde hunde. Hele 30 gule kort er de blevet præsenteret for. > Hvis Silkeborg besejrer FCN vil det være Superligasejr nummer 100 for træner Troels Bech. Han har haft ansvaret i 273 kampe og vil være den syvende træner, der vinder 100 Superligakampe. Bech vil blive den kun tredje træner, der både har vundet og tabt 100 Superligakampe efter Ove Christensen og Viggo Jensen. > Jesper Bech har scoret syv mål i 13 kampe mod FCN. Dermed er FCN sammen med OB den klub han oftest har scoret mod i Superligaen. > Jim Larsen har som eneste Silkeborg-spiller været på banen i alle 1440 minutter i denne sæson. > Den næste kamp for Jesper Bech bliver hans ligakamp nummer 150 (37/12 for FCK, 22/1 for Malmö FF, 76/20 for Esbjerg og 14/5 for Silkeborg). > Rajko Lekic, Jim Larsen og Peter Degn får karantæne efter næste gule kort.

AGF – Brøndby IF (29 november 2009 18:00) Generelt

> Brøndby har en positiv udebanestatistik mod AGF i den bedste danske række. De gul-blusede har vundet 17 af de 37 opgør i Århus, AGF har vundet 14, mens seks kampe er endt uden vinder. > AGF har ikke tabt de sidste tre hjemmekampe mod Brøndby, og har endda vundet de to seneste. > Brøndby vandt sæsonens første opgør, da de to hold mødtes på Brøndby Stadion den 13 september 2009 (1-0), hvor Samuel Holmén (54') scorede det enlige mål. > Der vil være gensyn med en tidligere klub for både Erik Rasmussen og Kent Nielsen. Erik Ramussen har mødt Brøndby 16 gange som træner i Superligaen, hvor det er blevet til seks sejre, tre uafgjorte og syv nederlag. Kent Nielsen har mødt AGF 11 gange som træner i Superligaen, hvor det er blevet til seks sejre, tre uafgjorte og to nederlag.AGF> AGF lagde flot fra land i denne sæson. Efter de første syv kampe lå århusianerne på en flot førsteplads, men i de sidste ni kampe har Erik Rasmussens mandskab kun fået seks point, hvilket bare HB Køge og Randers har gjort værre. > 16 af de 22 mål som AGF har lukket ind er scoret efter pausen. > Erik Rasmussen ville sikkert foretrække at kampene endte efter de første 45 minutter i denne sæson. De "hvide" har tabt fem point efter pausen. > Steffen Rasmussen, Jakob Poulsen og Michael Lumb har spillet samtlige 1440 minutter i denne sæson. AGF er det eneste hold, der har tre spillere med fuld spilletid i denne sæson. > AGF har scoret kampens første mål 11 gange. De har vundet seks af kampene, tre kampe er endt uafgjort og to kampe er tabt. Intet andet hold har tabt to kampe i denne sæson efter at have scoret kampens første mål. > AGF er ubesejrede i de syv kampe, hvor de er gået til pausen med en føring. Det er blevet til fire sejre og tre uafgjorte. > Peter Graulund har scoret seks gange i 18 kampe mod sin tidligere klub Brøndby. > Marc Howard, Peter Graulund og træner Erik Rasmussen har alle en fortid i AGF. > Kasper Povlsen, Davit Devderiani, Peter Graulund og Michael Lumb står alle til karantæne efter næste advarsel.Brøndby IF> Brøndby har tabt de to seneste Superligakampe. Hvis de også taber på NRGi Park vil det kun være femte gang, de taber tre kampe i streg. Klubrekorden på fire nederlag i træk blev sat i maj 1992.  > Brøndby har allerede lukket 28 mål ind i denne sæson. Kun de to hold under nedrykningsstregen, HB Køge (38) og Randers (32), har lukket flere mål ind. > Brøndby starter langsomt. Kun tre mål er scoret i de første 30 minutter men bagefter kommer der hul på bylden. De har scoret ni mål i det sidste kvarter af første halvleg, hvilket er sæsonrekord. > Brøndby har banket 23 mål ind efter pausen, hvilket er klar sæsonrekord. > Kent Nielsens tropper har været farlige i luften. Det er blevet til 10 mål på hovedstød, hvilket er sæsonrekord. > Brøndby har fået tilkendt fire straffespark i sæsonen, hvilket er mere end noget andet hold. Samtidigt er der også dømt fire straffespark imod dem, hvilket også er sæsonrekord. > Michael Krohn-Dehli har lavet seks assists, hvilket er det højeste antal i denne sæson sammen med OB's Johan Absalonsen og Silkeborgs Peter Degn. > Brøndby er gået til pausen med en føring fem gange i denne sæson,og hver gang er det endt med en sejr. > Brøndby har vundet syv af de ni kampe, hvor de scorede kampens første mål. To kampe endte uafgjort. > Kent Nielsen har haft en heldig hånd med sine indskiftninger, idet seks af Brøndbys mål er scoret af spillere, der er kommet fra bænken på banen. Det er det højeste antal. > Peter Madsen er Superligaens farligste indskifter i denne sæson med tre mål efter at være blevet skiftet ind. Peter Madsens sidste fire mål i Superligaen er alle scoret som indskifter. > Brøndby har kun en spiller, der har været med i alle sæsonens 16 kampe (Max von Schlebrügge), hvilket er det laveste antal med spilletid i samtlige kampe. > Max von Schlebrügge er den eneste der har spillet alle 1440 minutter i sæsonen. > Den næste kamp for Mike Jensen bliver hans Superligakamp nummer 50 (49/3 for Brøndby). > Martin Bernburg har scoret fem mål i syv Superligakampe mod AGF. > Morten "Duncan" Rasmussen og træner Kent Nielsen har begge en fortid i AGF. > Samuel Holmén, Stefan Gislason og Peter Madsen er alle kun en advarsel fra at få karantæne. > Topscorer Morten "Duncan" Rasmussen har karantæne og går glip af gensynet med sit gamle hjemmepublikum i Århus.  OB – HB Køge (30 november 2009 19:00)Generelt> Nicklas Svendsen fra HB Køge vil sikkert helst fortrænge sæsonens første møde mellem de to klubber i Herfølge den 20 september 2009 (1-3). Han forårsagede et straffespark, som Chris Sørensen scorede på, og så scorede han to gange i eget net. Fabinho scorede HB Køges enlige mål.OB> Superligaen førerhold har ikke tabt i de sidste 15 hjemmekampe (13 sejre, to uafgjorte) siden et 0-1 nederlag til Brøndby den 06 december 2008. Klubrekorden på 17 hjemmekampe i streg uden nederlag blev sat fra november 1992 til november 1993. > Fynboerne har scoret i deres sidste 20 Superligakampe. Sidst de ikke fik bolden over stregen var ude mod Randers den 10 maj 2009 (0-0). Det er ny klubrekord. > OB er sæsonens bedste hjemmehold sammen med FCK. Begge hold har hentet 17 point. Fynboerne har brugt syv kampe til at hente 17 point, mens FCK har spillet otte hjemmekampe. > OB er det eneste hold, der er ubesejrede på eget græs i denne sæson. Det er blevet til fem sejre og to uafgjorte. > Lars Olsens tropper har kun lukket fire mål ind på Fionia Park, hvilket er det laveste antal af alle hold. > OB er gået til halvleg med en føring hele otte gange, hvilket er sæsonrekord sammen med FCK og Silkeborg. Det har ført til syv sejre on en enkelt uafgjort. > OB har scoret kampens første mål 12 gange, hvilket er sæsonrekord. De 12 kampe har resulteret i ni sejre, to uafgjorte og et enkelt nederlag. > OB har som det eneste hold ikke lukket et mål ind i det første kvarter. > Forsvarskollegaerne Chris Sørensen og Anders Møller Christensen har som de eneste OB’ere spillet alle 1440 minutter af sæsonen. > OB har otte spillere, der har været på banen i alle 16 kampe i denne sæson. Det er det højeste antal. > Johan Absalonsen har lagt op til seks mål. Det er sæsonrekord sammen med Michael Kroh-Dehli fra Brøndby og Peter Degn fra Silkeborg. > Hele 11 af OB's må er scoret med venstre ben. Ingen andre klubber er nær så "venstreorienterede" som OB. > Peter Utaka har scoret 24 Superligamål i 43 kampe. Hvis han også scorer mod HK Køge vil han nå det 25 Superligamål i den blot 44. kamp. Det har kun tre spillere gjort bedre. Fredrik Berglund scorede sit 25. mål i den 36. kamp, Rade Prica gjorde det i den 41. kamp og Søren Hermansen i den 42. kamp. Miklos Molnar scorede sit 25. mål i den 44. kamp. > Peter Utaka er farlig mod næsten alle modstandere. Faktisk er der kun to hold, han har spillet imod i Superigaen, som han ikke har formået at score imod. Det er AC Horsens, hvor det ikke blev til scoring i tre kampe, og så er det HB Køge, som ikke lod ham score da de mødtes tidligere på sæsonen. > Henrik Hansen og Chris Sørensen må en tur på tribunen efter næste advarsel. > Rurik Gislason får en kamppause mod HB Køge efter at have indsamlet for mange strafpoint.HB Køge> HB Køge er sæsonens ringeste udehold sammen med Randers. Begge hold har bare hentet to point på fremmed græs. > Auri Skarbalius' hold har endnu ikke formået at vinde på fremmed græs i otte forsøg (to uafgjorte, seks nederlag). > HB Køge har lukket klart flest udebanemål ind i denne sæson. Nettet har blafret hele 23 gange bag Lars Bjerring på udebane. > 21 mål har HB Køge lukket ind efter pausen. Det er sæsonrekord. > Lars Bjerring har stået alle 1440 minutter af sæsonen. > HB Køge har er gået til halvleg med en føring to gange i denne sæson og begge gange er kampen endt uafgjort. > HB Køge har scoret kampens første mål fire gange, men det har kun resulteret i en enkelt sejr. To kampe er endt uafgjort, mens en enkelt er blevet tabt. > Ni gange er det scoret mod HB Køge på hovedstød, hvilket er sæsonrekord. > Målmand Lars Bjerring fylder 29 år på kampdagen. > Lasse Kronborg får en tur i skammekrogen efter næste advarsel.

Facebook
Twitter