Superliga-statistik

Læs op på statistikken før 14. runde af Superligaen.

Brøndbys Marcus Lantz fylder 30 år på søndag - hvor Brøndby møder FC Midtjylland. (Foto: DR Sporten © DR Sporten)

Læs op på statistikken før 14. runde af Superligaen.

FC København – AC Horsens (22 oktober 2005 17:00)

> FC København er fortsat ubesejrede efter 13 spillerunder. Hvis de ikke taber til Horsens tangerer de Silkeborgs Superliga rekordstart fra 1997/1998 sæsonen, hvor Silkeborg klarede de første 14 kampe uden nederlag. Silkeborg sluttede trods den gode start kun på andenpladsen efter Brøndby i den sæson. > Horsens er klart bedre på udebane end hjemme. Syv af deres 12 point i denne sæson er hentet på udebane og seks ud af deres syv mål er scoret på udebane. > FC København har ikke tabt en eneste af de sidste 16 Superligakampe. Sidst de ikke fik point var ude mod FC Midtjylland den 29 maj 2005 (1-0). > Klubrekorden på 21 kampe uden nederlag, som også er delt Superligarekord (med Brøndby), fandt sted fra november 2000 til august 2001. > FC København har scoret mindst ét mål i de seneste 16 Superligakampe. Sidst de ikke scorede var i den førnævnte kamp ude mod FC Midtjylland den 29 maj 2005 (1-0). > Klubrekorden fandt sted fra maj 1997 til oktober 1997, da FC København scorede i 17 kampe i træk. Hvis FC København scorer mod Horsens tangerer de klubrekorden. > Superligarekorden tilhører Brøndby der scorede i 44 Superligakampe i træk fra december 2001 til maj 2003.    AaB – AGF (23 oktober 2005 15:00)> AaB har vundet de sidste fire Superliga hjemmekampe over AGF. Sidst AGF fik point med hjem fra Aalborg var den 04 oktober 2002 (1-2). > AaB har tillige scoret i deres seneste 18 Superliga hjemmekampe mod AGF. Sidst de ikke fik bolden i mål hjemme mod AGF var den 23 maj 1994 (0-0). > AaB har ikke holdt nullet i de sidste seks Superligakampe. Sidst Jimmy Nielsen ikke blev passeret var ude mod Horsens den 28 august 2005 (0-0). > Klubrekorden lyder på 13 kampe i træk uden rent mål og blev sat fra juni 1991 til september 1991. > AGF har benyttet 23 spillere i denne sæson mod AaBs 20. Det højeste antal tegner SønderjyskE og Brøndby sig for med 24 benyttede spillere, mens OB kun har brugt 17 mand indtil videre i sæsonen. > De to målmænd, Jimmy Nielsen fra AaB og Steffen Rasmussen fra AGF er de eneste spillere der har været på banen samtlige minutter (1170 minutter) i denne sæson fra de to hold. > Hvis AaB scorer mindst tre mål i kampen, er det tredje AaBs mål nummer 800 i Superligaen.  

FC Nordsjælland – SønderjyskE (23 oktober 2005 15:00)

> FC Nordsjælland har ikke tabt en eneste af de sidste syv Superligakampe. Sidst de ikke fik point var på Brøndby Stadion den 20 august 2005 (2-1). > Det er ny klubrekord. Superligarekorden på 21 kampe i træk uden nederlag deles af Brøndby og FC København og blev sat fra henholdsvis maj 1991 til september 1991 og fra november 2000 til august 2001. > SønderjyskE har ladet mindst ét mål gå ind i deres seneste 33 Superligakampe i streg. Sidst de holdt målet rent var ude mod Silkeborg den 22 oktober 2000 (0-0). > Det er klubrekord og samtidig en tangering af den Superligarekord Ikast satte, da de ligeledes lod modstanderne score i 33 kampe i træk fra juli 1997 til juni 1998. Hvis ikke Morten Bruuns tropper holder nullet mod FC Nordsjælland er det ny Superligarekord. > SønderjyskE har ikke vundet en eneste af de sidste syv Superligakampe. Sidst de fik tre point var ude mod OB den 21 august 2005 (2-3). > Der er dog stadig et stykke op til klubrekorden, som lyder på 17 kampe i træk uden sejr. Den blev sat fra november 2000 til juli 2005. > Kim Christensen, Heath Pearce og Mads Junker fra FC Nordsjælland har alle spillet samtlige minutter i denne sæson (13 kampe – 1170 minutter). > Den næste kamp for Martin Pedersen fra SønderjyskE er hans Superligakamp nummer 50 (39 kampe/1 mål for AaB og 10 kampe/0 mål for SønderjyskE). > Den næste kamp for Peter Sand fra SønderjyskE er hans Superligakamp nummer 50 (37 kampe/3 mål for FC Midtjylland og 12 kampe/4 mål for SønderjyskE).    Silkeborg IF – OB (23 oktober 2005 15:00)> OB har scoret mindst ét mål i de sidste 13 Superligakampe mod Silkeborg. Sidst fynboerne ikke scorede var i Silkeborg den 09 april 2000 (1-0). > Silkeborg har ikke holdt målet rent i de seneste 17 Superligakampe. Sidst det lykkedes var hjemme mod AaB den 22 maj 2005 (1-0). > Klubrekorden fandt sted da Silkeborg ikke formåede at holde modstanderne fra at score i 24 kampe i streg fra juni 2004 til april 2005. > Silkeborg er inde i en stime på 10 Superligakampe i træk uden sejr. Sidst de fik tre point var hjemme mod SønderjyskE den 31 juli 2005 (3-2). > Klubrekorden på 16 kampe i træk uden sejr fandt sted fra juni 2001 til november 2001. > OB er ubesejrede i de sidste syv udekampe i Superligaen. Sidst de ikke fik point på fremmed græs var den 29 maj 2005 i Esbjerg (3-2). > Klubrekorden på otte udekampe i træk uden nederlag fandt sted fra oktober 1996 til april 1997. Hvis OB ikke taber til Silkeborg tangerer de klubrekorden. > Kun OB og FC København har endnu ikke tabt på udebane i denne sæson. > Hvis OB scorer mindst tre mål i kampen, er det tredje OBs mål nummer 700 i Superligaen.    Viborg FF – Esbjerg fB (23 oktober 2005 15:00)> De to hold har en meget lige rekord mod hinanden i de hidtidige 18 opgør i den bedste danske række. Esbjerg har vundet 8 gange, tre kampe er endt uden vinder, mens Viborg har vundet syv gange. Målscoren er 33-25 til Viborg. > Viborg har scoret mindst ét mål i de sidste seks Superliga hjemmekampe mod Esbjerg. Sidst de ikke scorede var den 21 oktober 2001 (0-1). > Viborg har scoret mindst ét mål i de sidste 21 Superligakampe. Sidst de ikke fik bolden over stregen var hjemme mod FC København den 01 maj 2005 (0-2). > Det er klubrekord. Superligarekorden tilhører Brøndby der scorede i 44 Superligakampe i træk fra december 2001 til maj 2003. > Viborg har scoret i de sidste 10 Superliga hjemmekampe. Sidst de ikke formåede at score på Viborg Stadion var mod FC København i den førnævnte kamp den 01 maj 2005 (0-2). > Klubrekorden blev sat fra oktober 1999 til juli 2000, da Viborg scorede i 11 hjemmekampe i træk. Hvis de scorer mod Esbjerg tangerer de klubrekorden. > Viborg er ubesejrede i de sidste seks Superligakampe. Sidst de ikke fik point var hjemme mod OB den 27 august 2005 (1-2). > Klubrekorden blev sat fra maj 2000 til august 2000, da Viborg ikke tabte otte kampe i træk. > Esbjergs Lasse Kryger har scoret i de sidste tre Superligakampe i træk (3 kampe/3 mål). > John Alvbåge og Thomas Frandsen fra Viborg, samt Jerry Lucena fra Esbjerg har spillet alle kampe fra start til slut i denne sæson (13 kampe – 1170 minutter).    Brøndby IF – FC Midtjylland (23 oktober 2005 17:30)> De to hold har ikke spillet uafgjort mod hinanden i de sidste otte Superligaopgør. Sidst de delte point var den 17 november 2002 på Ikast Stadion (1-1). > Brøndby er ubesejrede i deres seneste 13 Superliga hjemmekampe. Sidst de tabte på Brøndby Stadion var mod netop FC Midtjylland den 02 april 2005 (0-1), hvor David Nielsen scorede det enlige mål. > Klubrekorden fandt sted da klubben fra den københavnske Vestegn spillede 21 hjemmekampe i træk uden nederlag fra august 1993 til oktober 1994. > Brøndby har vundet de sidste tre Superligakampe. Sidst de ikke fik alle tre point var hjemme mod rivalerne fra FC København den 21 september 2005 (1-1). > Klubrekorden, som også er Superligarekord, fandt sted fra oktober 1997 til april 1998, hvor Brøndby vandt 12 kampe i træk. >Brøndby er det stærkeste hjemmehold i Superligaen i denne sæson. Det er blevet til 19 point i syv kampe. FC København er næstbedst med 17 point i syv kampe. Med en målscore på 18-4 på Brøndby Stadion er de regerende mestre også det mest scorede hjemmehold, samt det hold der har lukket færrest mål ind på eget græs. > Brøndbys svenske midtbanespiller Marcus Lantz kan fejre sin 30-års fødselsdag på kampdagen. > Rasmus Daugaard fra FC Midtjylland er den eneste spiller på de to hold der har spillet samtlige minutter i denne sæson (13 kampe – 1170 minutter).

Kilde: Infostrada Sports

Facebook
Twitter