Superligaen bliver igen med 12 hold: Forstå den nye struktur her

Divisionsforeningen og ligaklubberne har indgået en ny aftale, der får indflydelse på Superliga-strukturen fra 2020.

Superligaen får en markant ansigtsløftning fra sæsonstart i 2020. (Foto: GRAVERSEN ANITA © Scanpix)

De danske fodboldfans skal snart vænne sig til, at der igen kun er 12 hold i den bedste danske fodboldrække.

Det blev torsdag en realitet, da Divisionsforeningen meldte ud, at den er blevet enig med de danske ligaklubber om en ny aftale, der blandt andet ændrer på strukturen i Superligaen.

Fra 2020 reduceres ligaen blandt andet til 12 hold, playoff-kampe mod modstandere fra den næstbedste række sløjfes og slutspilsformatet ændres.

Forstå den kommende Superliga-struktur her:

Her kan du se den ny Superliga-struktur forklaret visuelt. (Foto: Grafik: Jens Albæk Aarup © dr)
Facebook
Twitter