Superligaen får VAR fra sommeren 2020

DBU's bestyrelse har godkendt, at videodommersystemet VAR indføres i Superligaen fra 2020/21-sæsonen.

Der går et år, før VAR er klar til at blive brugt i Superligaen (arkivfoto). (Foto: henning Bagger © Scanpix)

Dommerne i Danmarks bedste fodboldrække, Superligaen, får fra sæsonen 2020/21 videohjælp til at bekæmpe kampafgørende dommerfejl.

På et bestyrelsesmøde har Dansk Boldspil-Unions (DBU) bestyrelse formelt godkendt at indføre Video Assistant Referee (VAR) i Superligaen.

Det bekræfter DBU på sin hjemmeside.

Dermed bliver Superligaen den første liga i Skandinavien, der kommer til at benytte sig af VAR.

Det kommende år skal dommerne - både dem på banen og dem i videorummet - uddannes til at kunne betjene VAR. Det anslås, at 12-14 kampdommere skal uddannes i VAR, mens et tilsvarende antal skal uddannes i at være dommere i videorummet.

Videohjælpen kan komme dommerne til undsætning i forbindelse med scoringer, mulige straffespark, røde kort og i forbindelse med identificering af den spiller, som skal modtage et kort.

Kampdommeren kan vælge at følge anbefalingerne fra VAR-dommeren eller selv gå ud og kigge situationerne igennem på en monitor nær sidelinjen.

VAR er blevet kritiseret for at skabe for lange pauser i spillet, når først videodommerne og siden eventuelt kampens hoveddommer skal se videobillederne igennem, inden en endelig beslutning træffes.

VAR gjorde for alvor sit internationale indtog under VM-slutrunden i Rusland sidste sommer, selv om det i sæsonen op til VM blandt andet var brugt i Bundesligaen og Serie A.

Fra den kommende sæson indføres VAR også i Premier League, og om et år følger Superligaen altså efter de pengestærke og prestigefyldte ligaer.

Se VAR-episoden fra VM i kvindefodbold, hvor Skotlands målmand får gult kort, og Argentina får lov at tage et straffespark om i overtiden, fordi Lee Alexander ikke havde begge ben på målstregen.

Sådan bliver VAR i Superligaen

VAR kan komme i spil inden for fire områder:

1. Ved scoringer tjekkes det, om det angribende hold begik regelbrud frem mod scoringen - det kan for eksempel være en spiller, der var offside. I så fald annulleres målet.

2. I tilfælde omkring mulige straffespark. Var der benspænd eller film? Var der arm eller skulder på bolden? Blev et regelbrud begået i eller uden for straffesparksfeltet?

3. Ved situationer, hvor der muligvis skal uddeles et direkte rødt kort (ikke to gule kort).

4. Hvis dommeren giver den forkerte spiller et gult eller rødt kort, kan VAR sørge for, at kortet bliver givet til den spiller, der har begået forseelsen.

VAR-dommerne ser alle situationer igennem i videorummet. De kan orientere kampdommeren om, hvad der er sket, og hvad der bør dømmes. De kan også bede kampdommeren om selv at se situationen igennem i en monitor på sidelinjen, inden kampdommeren tager sin endelige beslutning om en kendelse.

Tidsplan:

Der går et år, før VAR er klar til at blive brugt i Superligaen. Det kommende år skal bruges til at opkvalificere dommerne til at kunne håndtere systemet. Det gælder både de dommere, der skal dømme kampene på banen, og de dommere, der skal sidde i et videorum og følge kampene.

DBU og Divisionsforeningen har i sinde at uddanne 12-14 dommere i VAR og et tilsvarende antal assisterende VAR-dommere til at sidde i et videorum. VAR vil blive testet i Reserveligaen i den kommende sæson.

Økonomi:

Det er planen, at udgifterne til at indkøbe og etablere VAR-teknologien skal deles mellem DBU og Divisionsforeningen (klubberne). DBU står for at uddanne dommerne, mens hjemmeholdet afholder dommerudgifterne til hver kamp.

Dommerudgifterne vurderes i dag til at være 25.000-30.000 per kamp, og med VAR står udgiften til at blive fordoblet. På grund af en estimeret ekstraomkostning på cirka 500.000 per superligaklub per sæson stemte Hobro som den ene superligaklub imod at indføre VAR, har formand Lars Kühnel fortalt Jyllands-Posten.

Kilder: DBU, Divisionsforeningen, Ritzau og Jyllands-Posten.

Facebook
Twitter