Thomas Poulsen til Viborg

Efter godt ni år og 255 førsteholdskampe i Silkeborg skifter den 34-årige midtbanespiller Thomas Poulsen til naboklubben Viborg FF.

Thomas Poulsen vil slutte karrieren af i Viborg (Foto: Bo Amstrup © Scanpix)

Efter godt ni år og 255 førsteholdskampe i Silkeborg skifter den 34-årige midtbanespiller Thomas Poulsen med øjeblikkelig virkning til naboklubben Viborg FF.

Dermed er Thomas Poulsen tilbage i den klub han også spillede for i årene 1994-97, og her regner han også med at slutte fodboldkarrieren af.

- Det var i Viborg, jeg i sin tid slog igennem som ligaspiller. Samtidig har det selvfølgelig spillet en stor rolle, at det er her min bror, Christopher, spiller. Det er det første sted, jeg har kigget hen, når jeg har tænkt på at skifte klub. Så på den måde er det et meget velvalgt sted at slutte af, siger Thomas Poulsen.

Viborg har i det hele taget haft travlt med kontrakt-skriveriet i det seneste døgns tid. Torsdag præsenterede klubben den georgiske kantspiller George Popkhadze og midterforsvareren Raoul Kouakou, som kommer fra Elfenbenskysten.

Viborgs kontrakt med Thomas Poulsen gælder foreløbig indtil 30. juni 2007.

 

Facebook
Twitter