Tidligere United-keeper træner hos OB

Nordirske Roy Carroll, der tidligere har spillet for Manchester United, deltager fra søndag i træningen hos OB.

Roy Carroll prøvertræner hos OB (Foto: Paul Ellis © Scanpix)

Nordirske Roy Carroll, der tidligere har spillet for Manchester United, deltager fra søndag i træningen hos OB. Det oplyser Superligaklubben på sin hjemmeside.

Han er for tiden på kontrakt hos Derby fra den næstbedste engelske række, men har tidligere spillet for skotske Glasgow Rangers, West Ham, Wigan og altså Manchester United, for hvem han nåede 49 kampe.

OB's normale reservemålmand, Emil Ousager, er ude i et godt stykke tid på grund af en brækket håndrodsknogle, og derfor er fynboerne på udgik efter en erstatning.

Roy Carroll har spillet 19 landskampe for Nordirland.

Facebook
Twitter