Tre afrikanske talenter til FCM

I næste uge lander et fly med tre nye unge afrikanske fodboldtalenter, der alle skal begynde på FC Midtjyllands akademi i Ikast.

FC Midtjylland henter yderligere tre nigerianske fodboldtalenter til akademiet i Ikast.

Efter et halvt års arbejde med opholdstilladelse er papirerne nu i orden, og de tre spillere ankommer i næste uge fra den fodboldskole i Nigeria, som FC Midtjylland samarbejder med. Det skriver TIPS-bladet fredag.

Navnene på de tre spillere er Izunna Arnest Uzochukwu, Sekou Jabateh Oliseh og Sylvester Emeka Igboun. De er alle født i 1990 og skal i første omgang spille for FC Midtjyllands ynglingehold.

Facebook
Twitter