Troels Bech på tale i Bologna

Den tidligere OB- og FC Midtjylland træner Troels Bech kan være på vej til italiensk fodbold.

Den tidligere OB- og FC Midtjylland træner Troels Bech kan være på vej til italiensk fodbold.

TIPS-bladet skriver i dag, at Serie B-klubben Bologna er interesseret i Bech. Bologna er netop rykket ned fra Serie A, og det førte til en fyreseddel til træner Carlo Mazzone.

Troels Bech vil ikke kommentere den konkrete sag:

- Grundlæggende skal man afstå at kommentere rygter. Jeg er jo meget ambitiøs. Og i Italien er der et stort pres på trænerne, siger Troels Bech dog til avisen.

Han blev fyret i OB den 24. juni og har siden modtaget en del tilbud om at arbejde for TV og aviser.

Facebook
Twitter