Ulrik Laursen indstiller karrieren

Ulrik Laursen er blevet enig med FC København om at ophæve kontrakten efter denne sæson, og dermed indstiller forsvarsspilleren karrieren.

Ulrik Laursen stopper karrieren. (Foto: Jeppe Michael Jensen © Scanpix)

Ulrik Laursen er blevet enig med FC København om at ophæve

kontrakten
efter denne sæson, og dermed indstiller forsvarsspilleren karrieren.

- Min

motivation
for at skifte til FC København i sin tid er til fulde blevet indfriet med to
mesterskaber
, en pokaltitel og tre europæiske gruppespil. Jeg er stolt over at have været en del af klubben i de seneste to et halvt år og ser nu frem til livet som fodboldpensionist, siger Ulrik Laursen til klubbens hjemmeside.

I det seneste år er det ikke blevet til meget spilletid til Ulrik Laursen, som også har været plaget af skader.

- Ulrik har i sine to et halvt år i klubben været et omdrejningspunkt både udenfor og på banen, hvor hans erfaring og ro har spillet en stor rolle i mange vigtige kampe for klubben, siger FCKs sportsdirektør Carsten V. Jensen.

Ulrik Laursen kan slutte af med sin kamp nummer 70 for

FCK
, hvis han kommer på banen i den sidste spillerunde hjemme mod SønderjyskE på søndag.

 

 

Facebook
Twitter