To uvurderlige runder i jagten på overlevelse: Positionskampen i Superligaen har enorm betydning

Grundspillets to sidste spillerunder kan være forskellen på nedrykning og overlevelse.

(Foto: Claus Fisker © Ritzau Scanpix. Grafik: Maria Eriksen Volthers)

Efter næsten tre måneder uden fodboldmæssigt drama fra den danske

Superliga
, venter der i den grad neglebideindbydende spænding, når bolden igen ruller.

For med blot to runder igen af grundspillet, er det ikke kun top-6-kampen, der er interessant. Det er så sandelig også kampen om de sekundære placeringer uden for top-6.

For får man IKKE en af de sjove pladser, venter der til gengæld seks kampe i et nedrykningsspil, der bliver alt andet end sjovt for de implicerede parter.

Det er nemlig lige præcis i

Superligaens
nederste halvdel, at der aktuelt udspiller sig et om muligt endnu større drama og en endnu større positionskamp.

Randers, Lyngby, OB, Horsens og Sønderjyske har alle to (Randers dog tre – og med muligheden for top-6) kampe foran sig, der kan sende dem uendelig tæt på overlevelse – eller ud i seks neglebidende nedrykningsbrag.

Mens Silkeborg, Esbjerg og Hobro alle kommer til at kæmpe indædt for at undgå den nærmest forgiftede 14. plads, der vil få kampen mellem David og Goliat til at ligne en overkommelig opgave.

Én placering kan sende OB millimetertæt på overlevelse

Lad os begynde blandt de øverste af de nederste hold, der med to runder IKKE kan nå en placering blandt de seks hold. Rækkens aktuelle nummer ni, OB.

Fynboerne
har kunnet bruge coronapausen på at ærgre sig over en misset top-6, på at forberede sig på en seks kampe lang nedrykningsduel, eller på rent faktisk at gå all in på nærmest at sikre sig overlevelsen allerede inden nedrykningsspillet.

Hverken Hobro eller OB kan nå en plads i top-6, men har stadig vigtige placeringer at spille om i grundspillets to sidste runder. (Foto: Henning Bagger © Scanpix)

Hvordan?

Jo, forskellen på en placering som nummer otte og ni er enorm, når

Superligaen
deles op efter 26 spillerunder.

Her inddeles rækkens hold placeret fra nummer syv til nummer 14 i to puljer. Fast ligger det, at den ene pulje kommer til at indeholde nummer 11 og nummer 14, mens den anden kommer til at indeholde nummer 12 og nummer 13.

De øvrige gruppedeltagere findes efter førstevælgerprincippet. Og her vælger først nummer syv gruppe, inden nummer otte gør det – og så fremdeles.

Altså er OB aktuelt blot tredjevælger, og det vil efter alt at dømme sende dem i nedrykningspulje 1. Og som faktaboksen viser, er det puljen, man gerne vil undgå.

For stoppede vi grundspillet nu, ville OB’s placering og klubbens pointantal have blot fire point ned til – igen med præmissen om et øjeblikkeligt stop af grundspillet – Sønderjyske på gruppens tredjeplads. Altså pladsen, der betyder to direkte dueller om at undgå nedrykning.

Omvendt – hvis vi kigger på holdet, der aktuelt indtager den i denne sammenhæng voldsomt

eftertragtede
ottendeplads, Lyngby, vil de – til trods for, at de i den aktuelle stilling blot er én placering og tilmed blot ét point bedre end
fynboerne
– have hele 12 point til tredjepladsen i gruppe 2.

Med andre ord er vigtigheden af syvende/ottendepladsen sammenlignelig med en næsten lige så stor redningskrans i forhold til Superligatilværelsen, som en plads i top-6 vil være det. Og det gælder naturligvis ikke kun for OB og Lyngby, men så sandelig også Randers, Horsens og Sønderjyske, der alle matematisk fortsat også kan ende på både ottende- og niendepladsen.

En 13. plads vil åbne alle muligheder for Silkeborg

Vi skal ikke meget mere end et par spillerunder tilbage i tiden – nuvel en del dage qua coronakrisen – før Silkeborg IF blev beskrevet som

Superligaens
terminale patient.

Men en sejr over AGF i ligaens seneste fodboldkamp har i den grad fået hjertekardiogrammet til at vise markant mere positive udslag.

Superligaens seneste tilbage den 9. marts sikrede Silkeborg tre livgivende point mod AGF. (Foto: Henning Bagger © Scanpix)

Silkeborg, der aktuelt frister en tilværelse som

Superligaens
nummer chok, er nu kun sølle to point efter Esbjerg på 13. pladsen. En 13. plads, der på næsten samme niveau som ottendepladsen, kan være forskel på (
Superliga
)liv og død.

Hvis ligaen blev opdelt nu – med holdenes aktuelle point – ville Silkeborg med sin placering som nummer 14, og med den forudsætning at nummer syv og otte rent faktisk vælger den mest oplagte nedrykningspulje (pulje 2), have 11 point op til Sønderjyske, der i så fald ville indtage gruppens tredjeplads, der som bekendt giver adgang til en ekstra livline i form af to direkte nedrykningsdueller.

Får Silkeborg omvendt kæmpet sig to point længere frem i tabellen og altså overhalet Esbjerg, vil hullet til nummer tre i puljen (pulje 1), Hobro, være på blot to point.

Med seks kampe og dermed 18 point at spille om, virker en mulighed for overlevelse altså markant bedre som 13’er end som 14’er.

Ja, 14. pladsen er – som nævnt – hvis ikke terminal, så allerede et så godt som nedrykket mandskab.

Så positionskampen er - kort opsummeret - altafgørende i grundspillets sidste to dramatikindbydende runder.

Facebook
Twitter