VIDEO AGF-træner: Der er sket større mirakler end at vi vinder to kampe

Jesper Fredberg tror fortsat på, at hans AGF-mandskab klarer skærerne i Superligaen.

Mandagens 1-0-nederlag til OB i Arhus var AGF's ottende nederlag i træk i Superligaen. Alligevel er træner Jesper Fredberg fortrøstningfuld inden sæsonens sidste tre opgør.

- Der er sket større mirakler end, at man skal ud at vinde de næste to kampe. Vi tror på det og skal have parkeret den her kamp hurtigst muligt.

- Vi er heldigvis i den situation, når nu uheldet er ude, at vi selv kan afgøre tingene. Det vil vi gå benhårdt efter, og det starter vi med på torsdag i Vestsjælland. Og så har vi derefter SønderjyskE, så vi skal møde de to hold, som vi skal slå for at sikre overlevelse, lyder det fra Jesper Fredberg.

Skal kæmpe videre

I de otte nederlag har AGF kun scoret en enkelt gang, men ifølge cheftræneren er troen på at undgå nedrykning stadig til stede.

- Jeg har en stor tro på det og det har spillertruppen også. Jeg synes også, at vi ser en fantastisk indstilling i dag. Vi tror på det her og det bliver vi ved med at gøre indtil det ikke længere er matematisk muligt, lyder det fra AGF-træneren.

Facebook
Twitter