VIDEO Der var en, der var to, der var tre…

11 klubber har Ove Pedersen været træner for. Kom med på en rundtur.

Hvis Hobro skal undgå nedrykning og sikre sig en ny sæson i Danmarks bedste række, bliver det i høj grad op til Ove Pedersen.

Den nordjyske klub præsenterede tirsdag Ove Pedersen som ny cheftræner i klubben, efter at Jonas Dal tidligere på efteråret blev lokket til Esbjerg.

Og det er en rutineret herre, der er trukket i træningstøjet i Hobro. Faktisk er det det 11. hold, Ove Pedersen skal stå i spidsen for, siden han startede trænergerningen i 1987.

- Jeg starter egentlig i Viborg med deres Danmarksserie, det var et andet hold, hvor de siger, nu skal du prøve det her af, siger Ove Pedersen til DR.

Af højdepunkter i karrieren kan nævnes oprykning til Superligaen med nydannede FC Midtjylland samt oprykning med FC Vestsjælland i 2013.

Øverst i artiklen kan du se et indslag om Ove Pedersens ganske flotte karriere som dansk fodboldtræner.