Video: Se Brøndby i den næstbedste række

Se højdepunkter fra Brøndbys 6-2 over AB i 1981. En sejr, der resulterede i oprykning til den bedste række. Nu risikerer klubben at rykke den anden vej.

Brøndby er i øjeblikket manges favorit til at rykke ned fra Superligaen, hvor klubben også ligger sidst.

Det har i lang tid ellers været svært at forestille sig, at Danmarks mest vindende klub de seneste 30 år pludselig skulle blive en del af landets næstbedste række.

Men det er også hele 32 år siden, at Brøndby senest var der. Dengang var der tale om et fremadstormende mandskab, der med Tom Køhlert som træner vandt den daværende 2. division i sikker stil med fem point ned til B1909 på andenpladsen.

Oprykningen blev sikret på tredjesidste spilledag, da Brøndby den 25. oktober 1981 vandt 6-2 over AB på Gladsaxe Stadion.

Sådan forløb kampen:

04: 0-1 Finn Laudrup. 20: 0-2 Brian Chrøis. 21: 1-2 Michael Lyng. 25: 1-3 Lars Vang Jensen. 28: 2-3 John Henriksen. 31: 2-4 Lars Vang Jensen. 75: 2-5 Brian Chrøis (straffe). 78: 2-6 Claus Christensen (straffe).

Øverst på siden kan du se DR Sportens indslag

fra dengang - "pakket ind" i jubelscener efter kampen. Desværre mangler det første mål.

I morgen kan Brøndby tage endnu et "skridt" ned mod landets næstebedste række; AGF venter i Århus.

Lidt længere nede kan du se et indslag fra Brøndbys første kamp i landets bedste række. Her blev medoprykkerne fra B1909 slået hele 7-1.

Facebook
Twitter