VIDEO Topdommer afslører: Derfor fik Cornelius rødt kort i FCM-nederlag

Se videoen med kommunikationen mellem dommer Ken Hansen og linjevogteren

Den nu forhåndværende topdommer i Superligaen Kenn Hansen har i et klip på sin blog givet et særligt indblik i, hvordan han kommunikerede med linjedommerne under fodboldkampe i forbindelse med vigtige hændelser.

I videoen, som er lagt på bloggen lortedommer.dk, kan man se hvordan en observation fra linjedommeren, fører til det røde kort til Andreas Cornelius i kampen mellem FCK og FCM i Parken i marts 2014. En kamp midtjyderne vandt 1-5.

Kenn Hansen skriver selv:

- Videoen viser, hvordan linjedommerens observationer kan redde dommeren. Det fremgår tydeligt, at jeg ingenting ser i situationen – og endda er lang tid om at forstå, at der har været et sammenstød, forklarer Kenn Hansen.

Mens de to dommere diskuterer hændelsen holder de sig begge for munden. Og det er der en god grund til forklarer Kenn Hansen.

- Det skyldes, at vi gerne vil undgå, at man kan se mellemregningerne. Se, hvad der bliver udvekslet af informationer. Her er der jo ikke nogen tvivl fra hans side. Men andre gange kan vi sige noget, som vi ikke er interesserede i at få ud, lyder det.

Du kan læse flere af Kenn Hansens betragtninger på bloggen lortedommer.dk.

Facebook
Twitter