William Kvist vender hjem til FC København

Efter fire år i udlandet skifter midtbanespilleren William Kvist hjem til FC København.

William Kvist vender hjem til FC København. (Foto: Anders Debel Hansen © Scanpix)

Landsholdsspilleren William Kvist skifter hjem til FC København efter fire år i forskellige udenlandske klubber.

Spilleren er netop præsenteret i forbindelse med et fanarrangement forud for den kommende sæson, hvor det oplyses, at Kvist har fået en kontrakt, der gælder i adskillige år.

William Kvist var selv på scenen i forbindelse med præsentationen, hvor han fremviste trøje nummer seks.

Fire år i Tyskland og England

William Kvist kom i sin tid ind på FC Københavns førstehold efter at have været igennem klubbens egen ungdomsafdeling. I sommeren 2011 skiftede han til tyske Stuttgart.

Siden nåede Kvist også at spille for både Fulham og Wigan i England, inden turen nu altså går hjem til København.

/ritzau/

Facebook
Twitter