Würtz: Det største siden min søns fødsel

DR Sporten fangede AaB's guldbus på en rasteplads på Fyn og især Rasmus Würtz var i hopla.

Smilet var lidt større hos Rasmus Würtz end hos mange af de andre nykårede danmarksmestre søndag aften.Würtz var nemlig lige skiftet væk fra AaB til FC København, da nordjyderne senest vandt mesterskabet - tilbage i 2008. I dag sikrede klubben sig så endnu et mesterskab.- Jeg troede aldrig, det skulle ske for mig. Det her er jo vanvittigt. Vi er i ekstase. Det er det største, siden min søns fødsel, siger Würtz til DR.Vi fangede ham og resten af AaB-bussen på en rasteplads på Fyn søndag aften, hvor holdet var på vej fra kampen i Slagelse til Aalborg. Og sportsdirektør Allan Gaarde har lovet spillerne, at de godt må tage en lille tur i "Gaden" og hilse på tilhængerne søndag aften.- Vi skal selvfølgelig hjem til Aalborg og vise os. Men vi går nogenlunde stille og roligt hjem. Vi har jo aldrig vundet "The Double", og det vil vi også rigtig gerne.- Men vi skal da lige ind og hilse på folk. Det her er jo ikke kun vores fest. Det er hele Nordjyllands fest. Og vi har set billede fra Aalborg og kan se, at der er gang i den, siger Allan Gaarde fra den fynske rasteplads.

På torsdag møder AaB FC København i pokalfinalen, og derfor håber AaB-ledelsen, at spillerne kan vente lidt med at feste igennem.

Facebook
Twitter